Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 310
XI. Stavanger amt.
Karmsundet herredets jevneste og frugtbareste strækning; midt paa
dette eid, der ligger saa lavt, at det efter sagnet engang skal have
været overflydt af havet, hæver sig den låve, men i antikvarisk
henseende merkelige Bl o hei. — Herredets vasdrag er uden
betydning; det største af dem er Brekkeaaen, som danner grænsen mod
Skudenes (jfr. side 303). De betydeligste vande er Aksdals vandet
(3,47 km2) i grænsen mod Tysvær og Stakkestadvandet (3,13
km2) paa grænsen mellem Skaare, Avaldsnes og Skjold, altsaa begge
paa fastlandet, men kun delvis tilhørende Avaldsnes herred; det
første har afløb til Grindefjorden i Skjold, det andet til Aalfjorden
i Søndre Bergenlius amt. Det samlede areal af ferskvande er 7,es
km2. Myrer findes i mængde, baade paa Karmøen og paa fastlandet
— Karmøens vestkyst er indskaaret af talrige bugter og vaage,
blaudt hvilke Ve a vaagen i grænsen mod Skudenes er den
betydeligste; nævnes kan ogsaa Kvalevaagen, Kalstøbugten og
Visnes- eller Hinderaakervaagen. Ogsaa Karmsundet, der
paa en længde af 14 å 15 km. falder inden distriktet, danner en
bugtet og udtunget kyst. Af dets forgreninger kan specielt merkes
Koper vaagen, der skjærer ind forbi ladestedet Kopervik, og hvis
indre dele, Eidsbotn, kun ved et ca. 500 111. bredt eid er adskilt
fra Veavaagen. Mod øst staar Karmsundet ved det ovennævnte
Røksund i forbindelse med Førdefjorden, der fra Bokn flæet
paa østsiden og Ausdybet paa vestsiden af Høvringøeu skjærer
mod N ind i herredets fastland i en længde af 14 å 15 km. og med
en bredde, der indenfor Røksundet holder sig temmelig jevnt
omkring 1 km. — Bergarten hører paa begge sider af Førdefjorden
til grundfjeldet, medens det langs Karmsundet og paa Karmøen ei
skiferformationen, som er den raadende. Paa Karmøens vestside,
nordover fra Veavaagen, optræder flere mindre gabbropartier, i og
omkring hvilke Visnes verk har sine vigtigste gruber. Jordbunden
bestaar fordetmeste af dyb, muldrig jord med ler, lersand eller
skifer-smuldringer som undergrund; langs Førdefjorden er dog jordsmonnet
mere skarpt. Myr og anden vandsyg mark forekommer i ikke ringe
udstrækning.
Den i herredet hjemmehørende folkemængde var i 1801: ca
1900: 1825: 2562; 1845: 3638; 1865: 4735 og 1875: 53S2,
hvoraf 4425 i hovedsognet og 957 i Kopervik sogns landdistrikt.
Deu forholdsvis betydelige tilvekst ogsaa mellem de to sidst anførte
tællinger falder udelukkende paa hovedsognet og skyldes den
tiltagende betydning af Visnes verk. Folketallet i
annekssognets’landdistrikt viser for det samme tidsrum en liden nedgang (fra 998 til
957). Overhovedet er befolkningstætheden meget stor, nemlig i
gjennenisnit 36 pr. km2. Den bedste bebyggelse tindes langs
Karmsundet fra Kopervik nordover til Avaldsnes kirke og navnlig paa det
flade eid, som herfra strækker sig over mod Hinderaakervaagen paa
eens vestside. Ogsaa Førdefjordens bredder er idethele meget godt
befolkede. Efter matrikulen findes der i hovedsognet 62 gaarde
(matr.-no.) med en skyld af mk. 792,92 cg i annekssognet 16 gaarde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
