Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 312
XI. Stavanger amt.
grene gjennem et langt tidsrum bleven meget forsømte, og de yder
ikke paa langt nær, livad de, under hensyn til herredets frugtbare
jordbund og heldige beliggenhed, kunde yde. Brødkorn maa derfor
kjøbes i temmelig stor udstrækning, og selv af fædriftsprodukter haves
neppe synderligt tilsalgs udenfor herredet. Angaaende udsæd og
kreaturhold henvises til tabellerne side 42 og 46. Beiterne er i
regelen tarvelige. Endel gaardbrugere i den ovennævnte grænd har
sammen med gaardbrugere fra Torvestad dannet et bolag, som siden
1882 driver et lidet meieri i Visnes. — Skov findes ikke. naar
bortsees fra lidt løvtrækrat hist og her paa Karmøens indre side.
Brændsel hentes fra torvmyrerne, som dog nu er sterkt medtagne
og tildels ganske udskaarne for stiktorv, saa at affaldet maa
til-godegjøres ved hjælp af maskine. En af bygdens gaardbrugere skal
for et halvt snes aar siden have opfundet en enkel og billig
konstruktion af en saadan, hvilken har fundet adskillig udbredelse.
Fiskeri var, saalænge det gamle vaarsildfiske gik for sig, en
hovednæringsvei, ikke saameget paa grund af den faugst, der fandt sted
inden herredets grænser, skjønt der ogsaa her var flere gode
silde-vaage, f. eks. Veavaagen, Kalstøbugten og Visnesvaagen, som fordi
næsten hele den voksne mandlige befolkning tog del i fisket paa andre
fiskepladse. Da vaarsildfisket gik tilbage, forandredes disse forhold
meget, men herredets beliggenhed tilsiger, at det fremdeles hører
blandt dem, hvor det nuværende sildefiske er af størst betydning.
Hvad der tiskes ved herredets egne kyster, er imidlertid nu af liden
betydning og indskrænker sig væsentlig til lidt hummer, sei og
makrel, hvis samlede værdi gjennemsnitlig for 1880—85 er opgivet til
kr. 3 å 4000. — Ogsaa skibsfarten giver nogen indtægt; der
Andes adskillige sømænd og ved udgangen af 1885 opgaves ialt 15
fartøier dr. 521 tons og med 55 mands besætning hjemmehørende i
distriktet. — Angaaende bergverksdriften ved Visnes (Vigsnes)
verk henvises til side 62. Ogsaa paa flere i verkets nærhed
opdagede kobberanvisninger har drift været forsøgt, hidindtil dog uden
synderligt resultat. — Af industrielle anlæg kan nævnes
Vornie-dals møllebrug, beliggende paa Karmsundets østside omtrent ret over
for Avaldsnes kirke, anlagt af et interessentskab i 1867; det
formalede i 1885 med 6 ä 8 arbeidere omtrent 400,000 kg. kornvarer.
— Husfliden siges at være i fremgang, men afgiver neppe noget
til salg. Herredet havde i 1887 10 landhandlere. Eu for endel
aar tilbage stiftet forbrugsforening ved Visnes havde i 1881—85 en
gjennemsnitlig omsætning af 80 å 90,000 kr. og talte i 1885 1S5
medlemmer, men gik samme aar fallit.
Karmøens hovedvei kommer ind fra Skudeues (jfr. side 306)
og fører langs Veavaagen og Kopervaagen til Kopervik, hvor den
gaar paa en vippebro over Kopervaagen for derefter at følge Karm
øens østlige side til Torvestad. Dens længde inden herredet er 13,i
km., hvoraf dog 868 m. falder inden ladestedets grænser. Herredets
nordligste snip paa fastlandet gjennemskjæres paa en strækning af
6 å 7 km. af hovedveien mellem Haugesund og Ølen, hvilken kommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
