Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.Skudenes herred.
313
ind fra Skaare herred og fører forbi bimden af Førdefjorden og paa
nordsiden af Aksdalsvandet ind i Skjold. Denne i 1858—fil anlagte
vei er tildels noget bakket; paa en strækning af 3,4 km. paa begge
sider af nysnævnte fjordbund stiger den fra en høide af 76 m.
omtrent ned til havets niveau for derpaa igjen at gaa op til 68 m.
o. h. Af bygdeveie findes ialt omtrent 18 km., hvoraf 7 km. falder
paa den gamle vei langs Karmsundet mellem Kopervik og
Skudeneshavn. Desuden opgives i 1887 18 km. nye bygdeveie at være
under bygning mellem gaardene langs Førdefjorden, hvilke hidtil
saagodtsom ganske har savnet dette kommunikationsmiddel. Faste
skydsstationer findes i Kopervik og paa gaarden Aksdal, den første
tillige for baadskyds. Vigtigere end tillands er kommunikationen
paa søen, hvilken lettes ved mange gode havne og ankerpladse.
Blandt disse har, foruden ladestedet Koperviks havn, som er omtalt
side 16S, den vigtigste været Høievarde, en rummelig og vel
beskyttet havn med 8-—16 favne vand paa Karmøens indre side midtveis
mellem Kopervik og Avaldsnes kirke, hvilken hyppig besøges af
fartøier, som gaar den indre led til Bergen, og hvor navnlig skibe fra
udlandet pleier at ankre op for at hæve lodspligten. Her er ogsaa
toldstation med en undertoldbetjent og 3 rorskarle, sorterende
under Haugesund toldstedsdistrikt, ligesom der paa den landtunge,
der beskytter havnen fra syd, findes et fast ledfyr af 6te orden,
anbragt i et hvidt træhus med stentaarn, med en lyshøide af 19,5
in. over havfladen og en synsvidde af 8 kvartmile til begge sider i
Karmsundet. Fyret, der har eksisteret siden aaret 1700, stod
tidligere i forbindelse med Kvitingsø fyr (jfr. side 298) og var privat
eiendom, indtil det i 1815 blev kjøbt af staten; det bestod dengang
af en lygte, anbragt paa et heit mastetræ, men blev i 1839
omdannet til et lampefyr og fik sin nuværende indretning i 1859.
Andre ankerpladse i Karmsundet er Ruseviken, Bygnesvaagen,
Nor-dalsvaagen, Vaarevaagen og Bøviken samt paa øens vestside
Veavaagen, Kvalevaagen, Visneshavn m. fl. Høievarde og Kopervik er
lodsstationer under Haugesunds oldermandskab. Telegrafledning
følger Karmøens østside fra Skudeneshavn til Kopervik og videre
nordover til Haugesund; en anden ledning gaar fra Kopervik
tvers-over øen til Aakre med kabel til Utsire. Endelig er der i august
1887 ogsaa aabnet telegrafstation ved Visnes verk (jfr. side 77).
Herredets ældste post aabne ri er i Kopervik; et andet blev i 1868
oprettet paa Visnes.
Prestegjældet har to kirker, af hvilke Avaldsnes
hovedkirke er en af landets ældste og merkeligste kirkebygninger, idet
den blev paabegyndt af kong Haakon Haakonssøn omkring aaret
1250. Kongens patronatsret til kirken, der var indviet til St. Olaf,
blev anerkjendt af Stavangers biskop i 1305 (D. N. I no. 104), og
ved pave Clemens den 5tes bulle af 1308 blev den et af de 14
saakaldte kongelige kapeller, blandt hvilke den var det fjerde i rang.
Den var kollegiatkirke, den længste tid dog kun med én prest. Af
Haakon Magnussøns testamente (D. N. IV no. 128) kan sees, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
