Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.Skudenes herred.
317
Alle disse minder bekræfter historiens vidnesbyrd om. at Avaldsnes
en fjern fortid har været et af Vestlandets vigtigste punkter. Allerede
fra den forhistoriske tid haves sagn om en rogalandsk konge Agvald, som
skal være bleven hauglagt paa det nes, der ligesom herredet siden har
beholdt lians navn. Senere nævnes stedet som en kongsgaard, hvor
Harald Haarfagre oftere opholdt sig i sin alderdom. I nærheden stod
det ovenfor nævnte slag (953), i hvilket Haakon den gode overvandt sin
broder, Erik Blodøkses sønner. Paaskeaften 998 kom Olaf Trygvessøn
til Avaldsnes, hvor der var beredt paaskegilde for ham, og ved hvilken
leilighed det fortælles, at kongen lod en flok seidmænd, som havde havt
til hensigt at overfalde ham, gribe og drukne ved et skjær i Karmsundet.
Under et besøg af Olaf den hellige forefaldt her i 1023 det
opsigtsvækkende drab paa hans aarmaud Thore Sel og kongens bekjendte møde i den
anledning med Erling Skjalgssøn fra Sole. Under borgerkrigene omtales
et overfald af en flok bagler paa nogle birkebeinere (1205), og i høsten
1368 led Avaldsnes ligesom begge sider af Karmsundet meget under
herjinger af hanseaterne, der bl. a opbrændte selve kongsgaarden Ved
slutningen af det 13de aarhundrede var stedet bleven tingsted for
Avaldsnes lagting, hvorunder Rygjafylke og Agder henhørte, og hvis lagmand
vistnok ogsaa boede der Senere flyttedes lagtinget til Stavanger.
Paa gaarden Stangeland straks søndenfor Kopervik levede Tormod
Torfæus, historiograf for kongeriget Norge, i en række af aar. fra 1682
til sin død 1719, alene med en kort afbrydelse, og her modtog han ogsaa
kong Fredrik den fjerde paa hans Norges-reise i 1704. Hans gamle hus
blev nedrevet for endel aar siden og det svære tømmer, der paastaae.? at
være hugget paa den nu træbare Karmø, brugt til et laavegulv. I
Avaldsnes kirke, forrest i koret, ligger hans store gravsten; indskriften er
saagodtsom udslidt, men i hjørnerne ser man endnu figurer indhugget i
relief.
Torvestad herred [31,os km2, 1843 indb.] ligger i fogderiets
nordvestlige del og bestaar af Ivarmøens nordligste spids, en mindre
strækning fastland med 3 gaarde paa Karmsundets østside samt
endel i liavet nord og vest for Karmøen liggende øer og øgrupper,
navnlig Fæøgruppen, Urter og Utsire. Af arealet falder 5,43
km2 paa fastlandet, 14,22 paa Karmøen og 11,43 km8 paa de mindre
øer. Herredet falder sammen med Torvestad prestegjæld. som har
to sogne, Torvestad hovedsogn og Utsire anneks. Sammen med
Skaare herred danner det Torvestad tinglag og lensmandsdistrikt
under Karmsund og Hesby sorenskriveri.
Herredets fastland udgjør en fra Karmsundet jevnt opstigende,
næsten overalt dyrkbar skraaning med en strimmel dyrket mark
langs sundet. Ogsaa Karmøens nordlige del bestaar af store
flader med dyrkbart land, afbrudte af myrstrækninger og enkelte
isolerede aastoppe, af hvilke Bjørgene, der har været brugt som
sømerke, men ikke naar op til mere end 52 ni. o. li., antagelig
eiden høieste. Vasdrag af nogen betydning findes ikke. Karmsundet,
hvis bredder inden herredet er uden større indskjæringer, er paa
det snævreste ved Salhus neppe over 200 m. bredt og har ofte eu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
