Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 316
XI. Stavanger amt.
mus ). Fra broneealderen haves derimod ikke faa vigtige fund og
deriblandt 5 gravfund. Begge de to største hauger paa Bloheien har givet
fund fra denne tid I den vestligste af dem fandtes omtr 1823 i et
kammer af mandslængde en vreden armring af guld, noget bladguld, en
broncespænde og muligt stykker af et bronsevaaben (deraf alene
armringen bevaret i Berg. mus., afb. i Lorauge, Norske oldsager i Berg.
mus. side 40 og i Rygh, Norske oldsager tig. 133). I den østligste haug
fandtes 1831 i et 9 fod langt gravkammer et menneskeligt skelet,
indhyllet i uldent tøi, hvoraf stumper var igjen, et broncesverd med
levninger af dets skede, knappen af en broneeclolk, 2 dobbeltknapper og stykker
af en spænde af bronce nr m. (univ. saml.). I andre grave paa Bloheien
er fundet en spydspids af bronce og i 1844 en dobbeltknap af bronce
(afb. i Norske oldsager tig. 122) sammen med noget bladguld, en
sten-meisel og brændte ben (begge fund i Berg. mus.). Paa Kongsheien skal
i en haug være fundet stykker af et broncesverd og et guldsmykke (tabte),
og paa Vaare er i en myr i udmarken fundet to store diademer eller
hovedringe af bronce (det ene afb. i Norske oldsager tig. 128; univ saml ).
Det betydeligste fund fra den ældre jernalder er det. soin gjordes i 1834
i den store »Fløiliaug« tæt ved Avaldsnes kirke, der nu er fuldstændig
bortryddet, et af de rigeste og prægtigste gravfund, soin kjendes i Norge.
Der fandtes bl. a. en meget stor og svær guldring, maaske bestemt til
at bæres som smykke paa overarmen, af vegt 590 gr. (afb. i Norske
oldsager fig. 298), en stor fingerring af guld (af form som Norske oldsager
fig. 306) og 6 mindre ringe af guld samt en liden guldnaal; 5 broncekar,
tildels beskadigede, deriblandt en oprindelig rigt ornamenteret vase, en
af de i Norge sjelden forekommende smaa siler med haandtag, en anden
simplere vase, stykker af en broneeskaal med 3 ringe anbragte i kanten,
baarne af lovehoveder (et af disse hoveder afb. hos Lorange side 72 og
i Norske oldsager fig. 346) og endelig en af de sedvanlige kjedler af
bronce; betydelige levninger af sølvbeslag til et drikkehorn; et tveegget
jernsverd med ualmindelig pragtfuldt udstyret skede, der bestaar af træ {+-+}
plader med udvendigt bela>g af bronce og udenpaa dette igjen af sølv.
der paa forsiden er forgyldt og af drevet arbeide; endel spillebrikker af
glas af to forskjellige farver, sorte og blaa (en af dem afb. i Norske
oldsager fig. 178) m. m. Den største guldring er i univ. saml, resten af
fundet, paa de mindre fingerringe nær, i Berg mus. I midten af haugen
fandtes stumper af egeplanker og næver, der antoges at have tilhørt et
gravkammer af træ; i udkanten var der flere mindre gravkamre af sten,
og enkelte af de fundne gjenstande skal være trufne i disse. Haugen
har altsaa indeholdt flere grave Fra den ældre jernalder kan endvidere
nævnes en stor, prægtig fingerring af guld, af vegt omt 43 gr. og lig
Norske oldsager fig. 308, der ogsaa er funden paa Avaldsnes« (Berg
mus.). Fra den yngre jernalder kjendes kun et enkelt fund, en ring
spænde af bronce af den almindelige form med kugler i ringens ender og
øverst paa naalen, funden paa Bloheien (Stav. mus ).
Paa toppen af en holme i den paa Karmøens vestside indgaaende
Hinderaakervaag findes levninger af mur, der ser ud til at at have tilhørt
en gammel bvgdeborg (oplvsninger derom, med en tegning, meddelte af
I. Ross i Aars bere tn. 1886).
Længe forinden Haakon Haakonssons ovenfor omtalte kirke blev
bygget, fandtes der paa Avaldsnes en kirke, der nævnes allerede i beret
ningerne om Olaf Trygvessøns (998) og Olaf den helliges (1023) ophold
paa stedet. Maaske har denne bygning været identisk med det lille ka
pel, som omtales af Peder Claussøn som staaende straks i nærheden af
den større kirke, og om hvilket han siger at det var en af de fire første
kirker, som Olaf Trygvessøn lod bygge i Norge Det stod allerede paa
Peder Claussøns tid >øde og forfalden • men endnu i aaret 1800 skalder
have været spor deraf at se paa den nuværende kirkegaard, og ved at
grave omkring fundamentet fandt man, at kapellet har været opført i
ottekant, 21 a 22 m. i omkreds.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
