Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Torvestad herred.
3 ID
del meget frugtbart. Indmarken er omtrent 26 lia., den sedvanlige
avling 5400 kg. korn (hvoraf l/i byg) og 60 hl. poteter og
kreaturholdet 2 heste, 15 storfæ og 14 smaafæ. Til bruget hører 3
hus-mandspladse, hvorpaa avles omtrent 1150 kg. havre, 270 kg. byg
og 30 hl. poteter samt fødes 4 store og 10 smaa kreaturer. Yed
res. 17 febr. 1888 er det bestemt, at 2 pladse og endel af
hovedbruget skal frasælges; det sidste vil derefter faa en indmark paa 19
og en udmark paa 7 ha. og kunne føde en besætning af 3 heste,
10 storfæ og nogle faar. Af hovedsognets øvrige gaarde merkes
Torvestad (Torfustadir eller Torfastadir, udt. nu Tarvastad), 36.07,
Vikingstad, 28,oo, Stange, 23,97, og Haaland, 20,03, alle i
nærheden af prestegaarden, længere borte fra hvilken er Hatige,
nedre, 15,20, og øvre, 21,34, Hausken (udt. Hauskje), 24,77, samt
Os ne s (Onsnes, Austnes), 21,11, hvilken sidste indtager Karmøens
nordligste del. Langs Karmsundets vestside er Store Sund, 40,21,
Gunnarshaug, 14,59, Øvrebø, 16,97, og B0 (Bær), 21,82, og paa
fastlandet østenfor Karmsund Noreim, 23,66, og Spanne, 12,14.
Af de til hovedsognet hørende øer er Fæøen med tilliggende
smaaøer skyldlagt til 30,74 og Vibrandsøen til 13,68. Blandt
anneks-sognets 6 gaarde er Nordvik, 28,78, Austreim, 13,12, og
Hovland (alm. skr. Haugland), 13,so, de betydeligste.
Skjønt Torvestad er et af de distrikter, hvor vaarsildfisket
altid, ogsaa i de senere aar, har havt den største betydning, er dog
ogsaa jordbruget af megen vigtighed, og navnlig har det i den
sidste halve menneskealder gjort overmaade raske fremskridt i den del
af herredet, som ligger paa Karmøen. Af havre og poteter avles her
adskilligt til salg og af byg omtrent, hvad der tiltrænges.
Hoved-vegten lægges dog paa engavl og kvægdrift, som derfor ogsaa staar
paa et forholdsvis høit standpunkt og giver en betydelig afkastning, der
hovedsagelig afsættes i fonn af melk til meierierne i Haugesund og
Visnes. Paa fastlandet og navnlig paa øerne, livor fiskerierne spiller
en mere fremtrædende rolle, staar saavel agerbruget som fædriften
adskillig lavere. Havnegangene er idetheletaget ganske gode, men
meget indskrænkede. — Skov mangler ganske, og det fornødne
trævirke kjøbes fra Ryfylkefjordene, Søndhordland eller Østlandet.
Ogsaa torvmyrerne, som leverer det almindelige brændsel, er nu sterkt
medtagne og maa ligesom i Avaldsnes for en stor del tilgodegjøres
ved hjælp af maskine. — Fiskerierne har stedse været af stor
vigtighed, og navnlig har saavel Utsire, Urter og Fæø-gruppens øer
som den inden herredets grænser faldende nordvestlige kyst af selve
Karmøen regelmæssigen hørt til de sikreste pladse for vaarsildfisket.
Ved Utsire pleier ialmindelighed sildestimene først at stode under
land, og lier foregaar derfor saagodtsom aarvist den første fangst.
Fra Utsire deltages i inakrelfisket med drivgarn, og baade ved denne
0 og rundt herredets øvrige kyster fanges en ikke ringe mængde
hummer, paa enkelte steder (Fæøen og Kvaløen) ogsaa noget laks.
Fæøen hører blandt de gamle hummerhavne, og her har i de senere
aar ogsaa været indrettet ishus for nedlægning af fersk fisk. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
