Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 320
XI. Stavanger amt.
liele værdiudbytte af de større fiskerier er for Torvestad og Skaare
herreder underét i de sidste aar (1879—86) opgivet til ca. mill.
kr. aarlig, hvoraf dog hovedparten falder paa Skaare. Foruden
gjennem fiskerierne giver søen ogsaa endel indtægt ved skibsfart
og skibsrederi, ligesom der findes flere lodse med en ganske god
fortjeneste. — Af industrielle anlæg er der paa gaarden Bø ved
Karmsundet et temmelig betydeligt teglverk, som er oprettet i midten
af syttiaarene og eies af et interessentskab, væsentlig fra Bergen:
det sysselsatte i 1885 omtrent 50 arbeidere og har en 18 hestes
dampmaskine. — Binæringer af betydning findes ikke, og specielt
frembringer husfliden neppe noget til salg. Herredet havde i 1887
5 landhandlere.
Samfærdselen foregaar for en stor del paa søen, og herredet
lider under savnet af gode veie. Hovedveien mellem Skudeneshavn
og Haugesund berører alene distriktet i en udkant og kun i en længde
af omtrent 3 km , idet den kommer ind fra Avaldsnes ved gaarden
Uvik og gaar til færgestedet ved Salhus, hvorfra den paa
Karmsundets østre bred fører videre nordover til Skaare. Yed Uvik tager
vistnok en bygdevei af fra hovedveien og fører nordover til gaarden
Lillesund ligeoverfor Haugesund; den er imidlertid temmelig gammel
og neppe fremkommelig for større kjøretøier. Ialt er der af
bygdeveie henimod 14 km. Paa Utsire er der i 1885 anlagt en god vei
tversover øen. Skydsstation findes ikke. Hovedsognet har heller
ikke noget særskilt postaabneri, derimod er et saadant fra 1 juli
1887 oprettet paa Utsire. Af havne kan nævnes Bøviken i
Karm-sundet samt Vikingstadvaagen og Torvestadhavn paa vestsiden af øen.
Yed Fæøen er Østre Fæøhavn en rummelig og god ankerplads ogsaa
for større skibe, Vestre (nordre) Fæøhavn eller Sauøsund og
Kvalo-sund derimod kun for smaafartøier. Paa Utsire er der i slutningen
af sekstiaarene udført temmelig store havnearbeider, idet man ved
anlægget af moloer saavel i Nordvikvaagen som i Tuevaagen har
tilveiebragt sikre og ganske rummelige ankerpladse for baade og
skjøiter, paa sidstnævnte sted ogsaa for større fartøier. I
herredet findes 2de fyre. Utsire kystfyr ligger paa øens
vestlige høide og bestaar af 2 låve stentaarne med fast fyr af 2den
orden, begge under 59° 18’ 20" n. br., det østligste under 5° 50’
47 " v. for Kristiania, det andet 15 " (219 m.) længere mod vest.
Det blev tændt i 1844, brænder hele aaret med en lyshøide af 77,5
m. o. li. og en synsvidde af 18 kvartmil. Fæø fyr, et fast hvidt
og rødt fyr af 5te orden, er bygget i 1871 og anbragt i et træhus
paa den sydøstlige pynt af søndre Vindkjeftholmen; dets lys har en
høide af 12,2 ni. o. li. og dets synsvidde er 9 kvartmil. Paa Utsire
og Fæøen er lodsstationer, der sorterer under Haugesunds
oldermandskab.
Af herredets tvende kirker er Torvestad hovedkirke,
beliggende paa gaarden Torvestads grund, en ny bygning, opført af
tommer som langkirke med taarn og indviet 1880. Den forrige kirke,
der stod umiddelbart ved siden af den nuværende og paa alteret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
