Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skaare herred.
323
golde eller lyngbevoksede heistrækninger. I den nordøstlige udkant
hæver sig Halseid- eller Kallandsfjeldet ined tiere spidse
aasknatter, hvoriblandt kan nævnes Stangevarden paa Kiafjeldet.
Söndenfor Halseidfjeldet og adskilt fra samme ved et aabent, af
mange smaavande opfyldt dalføre, som fra Viksefjordeus bund stryger
i sydøstlig retning op mod sydenden af Stakkestadvandet, breder sig
et fjeldparti, som under fællesbenævnelsen Skiftesfjeld strækker
sig sydover langs herredets østgrænse og har flere høider, af hvilke
dog neppe uogen naar op over 150 m. Krokvasnuten i grænsen
mod Avaldsnes samt Jøtnet’jeldet lidt nordenfor gaarden
Tømmer-dal er antagelig de mest fremtrædende. Mod NY gaar dette
fjehl-parti over i et lavere, sterkt kuperet strøg, der strækker sig op
mellem Yiksefjorden og havet, dannende mod dette en klippefuld
kyst. Mod SV sænker det sig derimod til et af låve, isolerede
aasknatter afbrudt sletteland, som udbreder sig langs Karmsundet
nordenfor og søndenfor Haugesund, og som, skjønt tildels myrlændt,
indeholder betydelige vidder af dyrkbar mark. Herredets vasdrag
er kun bække. De største er Dnbergelven (7,5 km), der optager
Dju pedalselven og falder i Sletten lidt nordenfor Haugesund,
samt Saltveitselven og Kallandselven, der gaar til
Vikse-t’jorden. Det største vand er Stakkestadvand (3,13 km2), som
dog kun for en del tilhører Skaare. De øvrige vande er ganske
ubetydelige. Det hele af ferskvande dækkede areal udgjør 3,60 km2.
— Herredets kyst støder i den sydlige del til Karmsundet, som
her har en bredde af omkring 0.5 km, men udvider sig nordover.
I mundingen mod Sletten er sundet ved nogle øer, hvoriblandt
Vibrandsøen, Risøen og Hasseløen, den første hørende til
Torvestad. de to sidste under kjøbstadeu Haugesund, delt i flere
løb, af hvilke det østligste danner byens egentlige havn. Den mod
Sletten stødende kyststrækning er klippefuld og indskaaret af mange
smaa bugter og vaage, tjenlige som ankerpladse og vel kjendte fra
den tid, vaarsildfisket i det store gik til paa denne kant, bl. a.
Tømmerviken, Førlandsvaagen, Bleiviken og Smørsund;
sidstnævnte vik danner det af smaaholmer opfyldte indlob til den 5
km. i sydøstlig retning i amtsgrænsen indtrængende Vik s ef jord,
der i sin ytre del, Strøminen, er ganske trang, men længere ind
udvider sig til et bredt bassin. — 6 ä 10 kiil. mod V fra fastlandets
kyst ligger ude i lifvet den ovennævnte øgruppe Røvær, bestaaende
af talrige øer og holmer, af hvilke Røvær (1,59 km2), Ulvøen
(0,40 km2), Gitterøen (0,34 km2) og Hillersøen (0,24 km2) er
de største. De er alle klippefulde; paa Røvær findes dog gode
græsgange og lidt dyrkbar mark. Øgruppen er gjennemskaaret af
en række sund, af hvilke flere under vaarsildfisket er sterkt søgte
liavnepladse, navnlig Sandsund, Bækkerviken og
Suggevaa-g e n, hvilke tvende sidste i sin tid er bleven satte i forbindelse med
hinanden ved en for baade og smaafartøier passabel kanal. Af
andre til herredet hørende øer kan nævnes Ram sh olme n (0,23 km2),
der ligger længst mod N, foran indløbet til Viksefjorden. — Over den
21*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
