Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 324
XI. Stavanger amt.
største del af herredets fastland er grundfjeldet den raadende
bergart. Langs Karmsundet indtil ca. 3 km. nordenfor Haugesund
saavelsom ogsaa paa øerne dannes undergrunden af skifer, som dog tildels,
uemlig i byeus nærmeste omegn, er dækket af løse aflejringer.
Metalanvisninger (kobber og jern) skal være fundne paa et par
steder, og af nyttige mineralier Andes klebersten lidt østenfor
Haugesund paa gaarden Grønhaug, hvor der endnu sees spor af et gammelt
brud, som menes at have leveret bygningssten til Avaldsnes kirke,
men nu staar fuldt af vand. Det dyrkbare jordsmon er i skiferstrøget
lerholdigt og frugtbart, udenfor samme dels uret og grusagtigt med
et tyndt madjordlag, dels myrlændt.
Folkemængden var i 1801: 662, i 1825: 901, i 1845:
1324, i 1865: 1686 og i 1875: 1665, hvilket sidste tal giver
i gjennemsnit henimod 23 mennesker paa liver km2. Den tætteste
bebyggelse Andes langs Karmsundet, navnlig i den nærmeste
omegn af Haugesund; ogsaa i strøget paa sydsiden af
Viksefjor-den Andes mange bosteder. Paa Røvær med omliggende øer boede
der ved sidste tælling henimod 100 mennesker. — Herredets nye
matrikul omfatter 36 gaarde (matr. no.) med en samlet skyld af
mk. 498,82 (urev. henimod 286 dir.). Gaardene er meget udstykkede,
og den gjennemsnitlige skyld pr.- brug er adskillig mindre end i de
Aeste andre dele af amtet. Gjennemsnitsprisen pr. skylddaler er
efter de i 1852—80 foregaaede salg for tinglaget beregnet til kr.
1691. Udskiftning har i regelen fundet sted; dog eksisterer endnu
endel fællesskab i beitesmarker. Blandt lærredets større gaarde kan
nævnes Hauge (Haugar), 25,88, Grønhaug, 11,46, og Sørhaug,
32,41, alle tre stødeude umiddelbart til Haugesund kjøbstad,
søndenfor hvilken er Lille Sund, 11,ss, Store Sund, 21,66, ogRossebø,
24,86, medens Gar, 44,54, Steinsnes, 12.06, Kvale (Kvalø), 27,37,
og Aarebrot, 13,26 hører til det vel opdyrkede strøg nordenfor
byen. Endnu længere mod N er Førland (Førreland), 17,62,
Skokland, 16,44, Vikse søndre, 26,72, Hagland, store, 12,86, og
lille, 10,68, hvilke tre sidstnævnte gaarde ligger paa sydsiden af
Viksefjorden, samt Kalland (Kalleland), 16,44, i den fra nysnævnte
fjord mod SØ indgaaende dal. Endelig skal nævnes Tømmerdal,
15,34 og Fedjedal, 12,92, der ligger inde mellem heiene ret i 0
for Haugesund, samt Røvær, 27,39, omfattende den oftere nævnte
øgruppe.
Agerbrug og fædrift, som er herredets vigtigste næringsveie,
indtager paa slettelandet i Haugesunds nærmeste omegn nogenlunde
det samme fremskredne standpunkt som i den til Torvestad hørende
del af Karmøen. Navnlig er kvægstellet, her godt og giver en
forholdsvis rigelig afkastning i fonn af melk, der leveres til
Haugesunds meieri. Ellers i herredet staar derimod jordbruget tilbage, og
dets udbytte er tarveligt. Af jordens frembringelser sælges endel
poteter til Haugesund, hvor man omvendt kjøber det fornødne af
byg og rug. Der holdes mange faar, tildels endnu som udgangerfaar,
og faareslagt er derfor ogsaa fædriftens vigtigste salgsprodukt udenfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
