Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skaare herred.
325
det nærmeste strøg omkring byen. Tidligere opaledes ogsaa storfæ,
der navnlig solgtes til Jæderen, men dette er i den senere tid
ophørt. Heiene afgiver gode beiter for faar og heste, tildels mere end
der behøves, saa at man om sommeren modtager adskillige faar
til havning fra Torvestad og Avaldsnes. Opgave over udsæd og
kreaturhold i 1875 lindes side 42 og 46. — Skov findes ikke, naar
man bortser fra den ubetydelighed af løvkrat, der kan forekomme
paa enkelte mere beskyttede steder, som f. eks. paa den østlige
skraaning af Halseidfjeldet. Alt trævirke maa saaledes kjøbes,
væsentlig fra østlandet, tildels ogsaa fra Ryfylkefjordene og
Sønd-hordland. Som brændsel bruges torv, som paa de fleste gaarde,
uudtagen de nærmest byen liggende, forefindes baade af god kvalitet
og i tilstrækkelig mængde. Paa »Haraldsvang«, omtrent en km.
fra byen, findes Haugesunds træplantningsselskabs lille nye
skovplantning. — Fiskeri har i dette distrikt altid været en
hovednæringsvei, da vaarsildflsket regelmæssig har pleiet at slaa til ikke
blot ved øgruppen Røvær men ogsaa langs fastlandets kyst, fra
Haugesund nordover langs Sletten. Navnlig er Røvær et af
vestlandets betydeligste og sikreste vaarsildfiskevær, hvor der under
tidligere vaarsildfiskerier kunde ligge tusinder af fiskerbaade og flere
hundrede kjøbe- og logisfartøier. Ogsaa i de sidste par decennier
har stedet været søgt af et større antal fiskere end nogen anden
fiskeplads i Stavanger amt, og af vaarsildfiskets udbytte i 1887 faldt
omtrent 46,000 maal paa herredet, hvoraf 34,000 maal toges ved
Røvær og 12,000 maal paa Sletten Røvær benyttes ogsaa meget
som station under makrelfangsten, som foregaar med drivgarn paa
det aabne hav i S, V og N af Utsire, og her har derfor været et
etablissement for makrellens nedlægning i is. Fremdeles drives
noget hummerfiske ude mellem skjærene og lidt laksefiske dels med
kilenot langs kysten, dels med garn ved udløbet af Dubergelven.
Den samlede værdi af fiskerierne i Torvestad og Skaare herreder er
i gjennemsnit for aarene 1879—86 opgivet til aarlig omtrent kr.
500,000, hvoraf ganske vist den overveiende andel falder paa Skaare.
— Udenfor fiskerierne falder der ingen væsentlig indtægt af søen;
dog var der i de nysnævnte herreder ved udgangen af 1885
hjemmehørende 45 smaafartøjer, ialt med en drægtighed af 356 ton og
med 138 mands besætning. Industrielle anlæg lindes ikke, og
husfliden afgiver intet nævneværdigt til salg. Distriktet havde i 1887
intet landhandleri.
Herredet gjennemskjæres af 3 hovedveie, der alle udgaar
fra Haugesund. Den nyeste, hvilken er bygget som ehaussée i
1874—76. gaar langs Karmsundet omtrent 4 km. mod S til grænsen
af Torvestad og videre til færgestedet ved Salhus, hvorefter den
fortsætter over Karmøen til Kopervik og Skudeneshavn. Den ældste
er* bygget i 1 858—61 og gaar 6 km. mod 0 forbi Fedjedal til
Avaldsnes, fortsættende videre til Ølen. Endelig fører en tredje, i
1864—69 anlagt hovedveilinje mod N forbi Yiksefjordens bund ind i
Sveen, hvorfra den gaar videre gjennem Vikebygd og Valestrand til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
