Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tysvær herred.
32»
har gjennem den korte S v in ei i ei v afløb mod NØ til
Romselands-vaagen, medens det sidste sender den 3 km. lange F alk ei del v mod
S ud i Falkeidflæet. — Paa halvøen mellem Hervik fjorden og
Før-landsfjorden er bergarten i den østlige del skifer, i den vestlige
del granit: grænsen gaar omtrent efter Hesjedalen og søndre
Store-vand. I resten af herredet er grundfjeldet den raadende bergart.
Den dyrkbare mark bestaar fordetmeste af temmelig dyb, muldrig
jord paa underlag af lersand og aur; tildels er den dog mere sandig
og ofte myrlændt. Kun paa en enkelt gaard, Førland, optræder et
større lerfelt. I herredets nordøstlige del er de lavere
aasstræknin-ger skovbevoksede, ellers er de golde eller overgroede med lyng.
Folkemængden var i 1801: 844; 1825: 1425; 1845: 1784;
1865: 2168 og 1875: 2127. Befolkningens midlere tæthed var i det
sidstnævnte aar 14 pr. km2, hvilket er adskillig mere end
gjennemsnitlig for amtets bygder overhovedet, men betydelig ringere end i de
ovenfor beskrevne ytre kystbygder. Den tættest bebyggede grænd er den
saakaldte Førlandsbygd ved bunden af Førlandsfjorden samt strøget
herfra nedover langs fjordens østside indtil kirken; ogsaa
Falkeid-fjerdingen søndenfor og Hesjedalen nordenfor søndre Storevand er
ganske vel befolkede. Matrikulen omfatter 59 gaarde (matr.-no.)
med en samlet skyld af mk. 408,o? (urevid. dir. 256. 1. 8), men
eiendommene er idethele meget udstykkede. Den gjennemsnitlige
pris paa jordeiendommene er i det hele tinglag (altsaa Bokn
medregnet) for aarene 1852—80 udregnet til kr. 1860 pr. skylddaler.
Af jordfællesskab er der endnu adskilligt tilbage, navnlig i udmark.
Blandt herredets gaarde merkes Tysvær (Teitsfjördr, udt.
Tyssvør), beliggende ved bunden af den lille Tysværvaag, en mod
0 indgaaende bugt af Førlandsfjorden. Gaarden, der har en skyld
af mk. 12,18, er delt i 4 brug, hvoraf det ene, skyldsat til mk. 5,12,
ved res. 31 mai 1848 besluttedes indkjøbt til prestegaard. Paa
dette brug, der med en underliggende husmandsplads har omtrent
15 ha. indmark, ret god jord, avles i almindelige aar henimod 2500
kg. liavre og 60 hl. poteter, hvorhos der fødes 1 hest, 8 storfæ og 10
faar; hist og her paa indmarken findes smaagrupper af løvtrær, men
ingen egentlig skov. Af sognets øvrige gaarde er følgende de
største: Førland, øvre og nedre, tils. 23,ie, beliggende ved bunden
af den oftere nævnte Førlandsf jord, paa hvis vestside er H a u k a a s
(alm. skr. Haugaas), 13,39, Hetland, 11,39, og A adland, 13,78,
ligeoverfor hvilken sidste, paa fjordens østside, er Kvinuesland
(Hvinisland-, alm. skr. Kvindesland), øvre og nedre, tils. 15,39;
endvidere F alke id, 19,76, og A ar vik, 13.65, begge i
Falkeidfjerdin-gen, samt Hervik [i Herv(kum), 18,s9, og Hundsnes, 12,31, paa
vestsiden af Skjoldefjorden.
Befolkningens hovednæringsveie, agerbrug og fædrift, staar
paa et temmelig lavt standpunkt. De dyrkede arealer er smaa og
uregelmæssige, brngsmaaderne temmelig gammeldagse og en stor del af
jorderne vandsyge og tildels frostlændte. Af havre og poteter avles
dog omtrentlig for behovet, men rug maa kjøbes. Fædriften er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
