Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 330
XI. Stavanger amt.
hovedsagelig anlagt paa opdræt af ungkreaturer, og af saadanne
sælges aarlig en hel del til Jæderen og Haugesundskanten.
Fodringen er derfor knap og melkeaf kastningen gjennemgaaende liden.
Ogsaa faareholdet er temmelig stort (tildels haves udgaugere) og
afgiver ikke lidet til salg. Havnegangene er indskrænkede og bestaar
mest af myrer Om udsæd og kreaturhold se iøvrigt side 42 og 4G.
— Hvad skoven angaar, maa herredet nærmest kaldes fattig
udstyret, og dens hele areal er kun 1152 ha. Dog har temmelig
mange gaarde noget løvskov, og paa den nordlige og østlige heldning
af Ravnebjørfjeldet findes ogsaa adskillig ganske god furuskov. Til
nød kau distriktet maaske siges at være selvhjulpent; vistnok maa
der kjøbes endel bygningstømmer, men til gjengjæld sælges lidt
brændeved, bark og tøndebaand. I den største del af herredet
danner torv det hovedsagelige brændsel, og torvmyrerne er i regelen
baade gode og tilstrækkelige; tildels afgiver de endog adskilligt til
salg til Haugesund og Karmøen. — Fiskeriet i distriktets fjorde
er af ringe betydning; dog drives nogen mortefangst (med glip),
ligesom det af og til hænder, at der stænges lidt sild. Temmelig
mange af den yngre, mandlige befolkning deltager derimod i
vaarsildfisket saavelsom i Nordlands-fisket med ekspeditioner fra
Haugesund. Nogle smaa fartøier er beskjæftigede i fragtfart,
fornemmelig med sild fra Nordland til Østlandet. Industrianlæg findes
ikke og heller ingen binæring af betydning; navnlig
frembringer husfliden neppe synderligt til afsætning. Distriktet har 3
landhandlerier (1887).
Hovedveie findes ikke. Derimod er der af rodelagte
bygdeveie ialt 48 km, de fleste dog gamle og bakkede og i regelen
mindre vel vedligeholdte. Den vigtigste af dem fører fra Falkeidsjøen
over Tysvær til Førland og derfra videre til Aksdal, hvor den træffer
hovedveien mellem Haugesund og Ølen. Paa Ferlandsfjordens
vestside er der i de sidste aar oparbeidet en nogenlunde god vei fra
Krabbetveit til Hetland. Ogsaa fjordene spiller en vigtig rolle som
kommunikationsmiddel saavel for den indre samfærdsel som for
forbindelsen med andre distrikter. I de to sidste aar har et lidet
dampskib holdt en rute igang mellem Tysvær og Haugesund. Om
vinteren er menis ofte til hinder. Skydsstation findes paa
Kvinnes-land og postaabneri, oprettet 1859. paa Slaattevik.
Tysvær hovedkirke, en tømret langkirke, opført 1852, ligger
paa prestegaardens grund, i umiddelbar nærhed af denne. Den tilhører
menigheden og har ingen formue, men en tiendeindtægt af kr. 140
aarlig. — I henseende til skolevæsenet er herredet delt i 12
kredse med 5 lærere. Skolehuse findes paa Krabbetveit, Erland,
Eødeseike og Falkeid. 6 kredse har leiede lokaler og 2 kredse
omgangsskole.
De kommunale udgifter var i gjennemsnit foraarene 1884
—8G kr. 0377, hvoraf kr. 3540 til fattigvæsenet og kr. 2406 til
skolevæsenet, medens den udlignede herredskat androg til kr. 5673.
Særskilt for 1886 blev der som skat udlignet kr. 6836, hvoraf kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
