Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nerstrand herred.
333
periodens gode tid den vigtigste levevei for en stor del af
befolkningen, om det end forholdsvis sjeldnere indtraf, at silden i nogen
stor mængde gik under land ved Boknøernes kyster. Endnu tager
mange del i fisket ved Røvær og Utsire samt i Nordlands- og
Islands-tisket. Hjemmefisket foregaar hovedsagelig efter hummer, og
Vaage havn paa Lille Bokn nævnes blandt de ældste hnmmerhavne
i amtet. Paa samme ø er man i den senere tid ogsaa begyndt at
fange lidt laks med kilenot. — Blandt binæringer kan det
nævnes, at flere smaafartøier, der som oftest deltager i fiskebedriften
nordpaa, eies i herredet, og at adskillige af dettes yngre mænd søger
fortjeneste som sømænd. Industrianlæg findes ikke, og hverken
haandverksdrift eller husflid giver noget af betydenhed tilsalgs. Der
findes for tiden 4 landhandlere (1887).
Ordentlige landeveie har hidindtil ikke eksisteret, og herredet
har naturligen været henvist til søen som kommunikationsmiddel.
For tiden opgives imidlertid ialt 16 ,ä 17 kiil. offentlig bygdevei at
være under oparbejdelse paa Store Bokn. Af de mange rundt øerne
værende havne og ankerpladse er Vaagehavn paa Lille Bokn allerede
nævnt ovenfor. I det af holmer og skjær opfyldte Drevsnndsflak
paa Store Bokns sydside findes flere ankerpladse, ligeledes i
Grøne-stadvaagen og Trosnevaagen paa den iøvrigt sparsomt beboede
vestside af samme 0. Seilløb gaar gjennem Karmsund, Boknesuud,
Ognesund og Frekasund. I Førresviken ved Boknesund, under
gaarden Sæbø paa Store Bokn, er dampskibsanløbssted, tilsigelsesstation
for baadskyds samt postaabneri, oprettet fra 1 juli 1871. Til
veiledning for seiladsen gjennem sundet er der paa dettes vestre side
paa gaarden Alvestad anbragt et fast fyr med sideralspeil, lysende
overalt mod farvandet i en afstand af 4 kvartmil. Det blev tændt
i 1849, men ombygget 1875.
Bokn annekskirke ligger paa gaarden Bokneberg, 10 km.
søvei fra hovedkirken; den er en langkirke af tømmer, opført i 1847.
og tilhører menigheden, men er uden formue. Tiendeiudtægt ca. kr. 80.
Den forrige kirke var en gammel reisverksbygning. — Forsaavidt
skolevæsenet angaar, er herredet egen skolekommune med 6 kredse
og 4 lærere. Skolehuse er byggede paa Bokneberg og Økland.
Herredets private, ved res. 27 marts 1877 approberede,
brand-assuranceforening havde ved udgangen af 1885 forsikret
husebygninger for en samlet værdi af kr. 100,910.
De kommunale udgifter var i gjennemsnit for aarene
1884—86 kr. 3980, hvoraf kr. 2288 til’ fattigvæsenet og kr.
1192 til skolevæsenet, medens den udlignede herredsskat androg til
kr. 3719. Særskilt for 1886 blev der som skat udlignet kr.
3390, hvoraf kr. 2512 paa indtægt efter forholdet kr. 8,so pr. 100
skatbare kr. Kommunens gjæld var s. a. kun kr. 566, medens
skatteydernes samlede formue blev auslaaet til kr. 299,280. Antallet af
fattige er temmelig stort; efter en gjennemsnitsberegning for 1876
—84 understøttedes der af fattigvæsenet aarlig 35 hovedpersoner,
hvilket svarer til 3,7 pct. af folketallet i 1875.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
