Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 332
XI. Stavanger amt.
s tad vaage li fra Y; over det smale og låve eid, som tidligere
adskilte disse to bugter, er der i sin tid gravet en for
fisker-baade passabel kanal. I NØ er øen ved det 1 km. brede
Boknesund adskilt fra Lille eller Østre Bokn, en noget lavere
f.jeldø, omtrent 5 km. lang og indtil 2 km. bred. Denne er atter
ved det trange Ogne sund skilt fra den nordligere ø Ogn, der
ligger ret for indløbet til Førlandsfjorden og atter ved Frekasundet
er adskilt fra fastlandet. Smaaøerne er alle klippefulde. Den største
af dem er Nau tøen (O.20 km2), som ligger paa østsiden af Falkeid
flæet i en liden gruppe af holmer, som forresten hører under
Tysvær. — Herredets vasdrag er alle meget ubetydelige. Det
største af dem er den lille Ulvaa, som har udløb i Trosnevaagen
paa Store Bokns vestside. Bergarten bestaar overalt af gamle
skifere. De dyrkbare arealer er af ringe udstrækning, men
jordbunden i regelen, navnlig paa Østre Bokn, ganske frugtbar og
bestaaende af dyb muld paa underlag af skifersmuldringtr; dog er den
tildels vel sandig og hyppig myrlændt.
Folkemængden var i 1801 : 452; 1825: 611; 1845: 900;
1865: 1062 og 1875: 997. Befolkningen er saaledes forholdsvis
tæt (i 1875 gjennemsnitlig omtrent 21 indb. pr. km2), men den er i
den sidste tid gaaet ikke saa lidet tilbage. Den sterkeste bebyggelse
findes ved Boknesundet, navnlig i den saakaldte Kirkebygd paa Store
Bokns østside. A f befolkningen var i 1875 16 kvækere. —
Herredets m a tr i kiil omfatter ialt 27 gaarde (matr.-no.) med en samlet
matrikulskyld af mk. 222,47, hvoraf paa Store Bokn 19 gaarde med
mk. 156,79, paa Lille Bokn 6 gaarde med mk. 60,55 og paa Ogn 1
gaard med mk. 4.04; Nautøen er ubeboet, men udgjør et eget
matri-kulnuminer af skyld mk. 1,09. Brugene er gjennemgaaende meget
smaa. Den ureviderede skyld var dir. 146. 3. 23 og den
gjennemsnitlige salgspris pr. skylddaler i 18.52—80 kr. 1860 (jfr. side 329).
Herredets største gaarde er Sæbø, 10,92, Bokneberg, 15,62,
Alvestad, 16,21, Vatnelajid, 11,32, og Are, 15,48, samtlige paa
Store Bokn, og paa Lilte Bokn Bø, øvre (Øvrebø) og nedre (Nedrebø).
tils. 24,66, samt Vaage, nordre og søndre, tils. 24,40.
De vigtigste næringsveie er jordbrug og fiskeri. Jordbruget
er dog indtil den senere tid bleven forsømt, de dyrkede arealer er
smaa og brngsmaaden i regelen forældet. Lidt poteter sælges, navnlig
til Haugesund, men korn kjøbes. Græsgangene for storfæet er
indskrænkede, og endel kreaturer sendes liver sommer til beiterne i det
indre Ryfylke. Derimod afgiver de til herredet hørende smaaliolmer
saavelsom lyngmarkerne paa de større øer havnegang for et
forholdsvis stort antal faar, som tildels gaar ude’ baade sommer og vinter.
Levende faar, der 0111 høsten sælges til Stavanger, er derfor ogsaa
det vigtigste salgsprodukt, som husdyravlen kaster af sig. Udsæd
og kreaturhold er opgivet side 42 og 46. — Skov findes ikke.
Heller ikke torv forekommer i tilstrækkelig mængde, og en stor del
af herredets opsiddere kjøber brændsel andetstedsfra, dels torv fra
Tysvær, dels ved fra de indre fjorde. — Fiskeriet var i vaarsild-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
