Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 336
XI. Stavanger amt.
i Ulvedalen og laber i nordvestlig retning ud i bunden af
Skjolde-fjorden noget østenfor Skjolds kirke. De øvrige elve er ganske
ubetydelige. Blandt de mange smaavande merkes Gjerdesvand (1,51 km2),
der for en del ogsaa falder inden Vikedal. Det samlede af
ferskvande dækkede areal er 10.96 km2. — Grundfjeldets bergarter er
de raadende over den største del af distriktet. Østenfor Vassdalen
bestaar dog tjeldene af skifer. Paa flere steder rundt Skjoldefjordeu
saavelsom i Vassdalen ligger løse afleiringer. Jordbunden er tildels
sandig og hvilende paa aur; dog tindes der mange gaarde i
hovedsognet og forholdsvis endnu flere i Vass, som hovedsagelig har
lerjord, ligesom ogsaa myrjord er temmelig almindelig.
Den i herredet hjemmehørende befolkning talte i 1801: 1690,
i 1825: 2504, i 1845: 3143, i 1865: 3524, og i 1875: 3530
individer, hvoraf 16 kvækere. Det sidstnævnte folketal, som fordeler
sig med 2295 i hovedsognet og 1235 i Vass anneks, giver
overhovedet omtrent 12 indb. pr. km2. Mellem de to sidste tællinger viser
annekssognets folkemængde nogen tilvekst, men hovedsognets omtrent
ligesaa stor nedgang. Overhovedet har indbyggertallets forøgelse i
løbet af hele indeværende aarhundrede været adskillig sterkere i
annekset end i hovedsognet. Den tætteste bebyggelse findes i
strøget omkring Skjoldefjordens bund fra kirken mod NØ henimod
Vatnedalen og mod V over Haraldseidet til Aalfjorden; fremdeles
omkring Vassvandet, paa eidet mellem dette vand og Vassfjorden
og langs dennes vestre bred. — Herredets matrikul omfatter ialt
144 gaarde (matr.-no.) med en skyld af mk. 1058,21 (urev. dir. 684.
2. 4), hvoraf 98 gaarde med mk. 653,74 i hovedsognet og 46 gaarde
med mk. 4 0 4,47 i annekssognet. Udstykningen er idetheletaget neppe
drevet fuldt saa vidt som i de fleste andre distrikter, og den
gjennemsnitlige skyld pr. brug er, navnlig i Vass, adskillig høiere end
sedvanligt. Prisen paa jordejendomme har i 1 852—80 gjennemsnitlig
været kr. 1445 pr. skylddaler. Af jordfællesskab findes nu ikke
meget tilbage.
Blandt hovedsognets gaarde merkes Skjold prestegaard
(A Skildi), herredets betydeligste udelte gaard, af skyld mk. 16,03,
med en smuk og dominerende beliggenhed ved den øvre ende
af Skjoldefjorden. Gaarden, hvis samlede areal er omtrent 270 ha,
hvoraf 230 ha. udmark og havn, har i indmarken en dyb, god lerjord,
men er tung at drive og kostbar at rydde. Iberegnet 6
husmands-pladse er udsæden ca. 950 kg. havre, 80 kg. byg og 30 hl. poteter,
og kreaturholdet 3 heste, 30 storfæ og 100 faar. Torvmyr haves,
men ikke skov. Ved res. 12 mai 1888 er det bestemt, at gaarden
skal reduceres ved bortsalg af 4 pladse og endel af hovedbruget,
hvorefter dette vil faa et areal af 15 ha. indmark og 165 ha.
havne-liager og udmark og antagelig kunne føde 3 heste, 10 storfæ og
nogle faar. — Foruden prestegaarden maa i hovedsognet nævnes:
Austreim, 13,93, Tveit, 13,70. Egge, 11,45, Frøvik, 13.09,
Sine ds v i k (Smidsvik, i daglig tale kaldet Beitaa), 12,98,
Haralds-eid, 19,55, Dagsland, 11,39, Meland, 11,91, Vestre, 16,97, Ers-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
