Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nerstrand herred.
337
land (Eritsland), 12,11, Sundfør ({ Sunnfirdi), 23,69, samtlige
beliggende paa nordsiden af Skjoldefjorden og Griudefjorden; endvidere
Grinde, 11,36, Aukland, 13,16, Va are, 18,52, Erland, 15,12,
Eo ms ei a nd, 11,38, alle paa det oveunævnte Vaaraanes eller
halvøen mellem Grindefjorden og den ytre del af Skjoldefjorden, samt
Lindanger, 21,15, og Yrke, 14,57, i sognets sydøstlige, mod
Nerstrand stødende del. Til Vass annekssogn hører Eikes land, 13,58,
Eikesdal (Eggesdal), 11.52, Aurdal (Urdal), 20.38, Sjurs-Eike
(Sivera-Eike), 10,10, Svantesvold, 11,09, Blekre, 11,10, og
Bakke-vold, 11,09, alle omkring den øvre ende af Vassvandet og i den
derfra mod N fortsættende dal; Kaarhus, 15,22, ved vandets søndre
ende; Aam, 26,29, Stokke, 11,95, Eikenes, 11,oi, og Eauues
(Eøgenes), 17,39, ved Vassfjorden; samt endelig Tørsdal
(Tørris-dal), 17,54, i sognets vestligste, og Stokkedal, 12,48, i dets
østligste del.
Jordbruget er den eneste næringsvei af nogen betydning. Som
regel staar dog hverken agerbruget eller fædriften ret langt
fremme. De samme jordilekker holdes som oftest aar efter aar
oppe til ager, og gammeldagse, tungviudte brugsmaader er temmelig
almindelige. Agerveksterne er saagodtsom udelukkende havre og
poteter, men der maa kjøbes adskilligt korn, navnlig i hovedsognet.
Kreaturholdet er betydeligt, og der lægges hovedsagelig an paa
opdræt af levende kjør og faar til salg. Fodringen bliver derfor
tarvelig, og smørtilvirkningen betragtes nærmest som en bisag. Dog
spores i de senere aar adskillig fremgang, og der findes allerede
ikke faa gaardbrugere, som driver sin jord tidsmæssig og har et
godt kreaturstel. Angaaende herredets udsæd og kreaturhold se side
42 og 46. Udmarksbeiterne er, navnlig i hovedsognet, mindre
tilstrækkelige. — For skov er herredets vestlige del at anse som
næsten ganske blottet. Paa østsiden af Skjoldefjorden har der
derimod, ialfald ligeindtil den seneste tid, været en del ganske god
furu-skov. navnlig i Tørsdalsdalen og Stokkedalen, begge henhørende til
Vass sogn, og paa løvskov er der lier i regelen ingen mangel, saa
at herredet hidindtil, i det hele betragtet, ikke blot ikke har tiltrængt
at kjøbe skovprodukter, men, da torv saagodtsom overalt bruges
som brændsel, endog har kunnet aarlig sælge lidt ved. Nu siges
imidlertid skoven, hvis hele areal er 1419 lia., at være i meget
sterk tilbagegang. Gode torvmyrer findes paa de fleste steder. I
distriktets skove træffes ikke saa sjelden hjort. — Fiskerierne
er, siden deltagelsen i vaarsildfisket ophørte, uden vigtighed og
indskrænker sig hovedsagelig til fangst af lidt brisling og laks.
Yrkevaags laksefiske er særskilt skyldsat til mk. 3,04. Heller
ikke anden sø næring er af nogen betydenhed; dog har nogle
smaafartøjer hjemme i herredet, ved udgangen af 1885 ialt 14
med en drægtighed af tilsammen 189 ton, ligesom det ikke er
ualmindeligt, at de yngre mænd i nogenv tid farer tiisjos. I
begyndelsen af syttiaarene var der adskillige gaardbrugere, som lagde
sig til skibsparter. hvilke dog idetheletaget neppe bragte andet end
Norges land og folk. XI. - 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
