Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nerstrand herred.
347
grandfjeld, som lier ligger i dagen. I det østlige parti, langs
sydkysten og udover den nvs omtalte landtunge er grundfjeldet dækket
af skifer. Den dyrkbare mark følger hovedsagelig skiferens lavere
strøg langs sydkysten og i Leirangerdalen og bestaar her af en dyb,
muldig jord paa underlag af ler, lersand eller skifersmuldringer; dog
findes ogsaa sandmuld paa sand- eller grusundergrnnd, ligesom ogsaa
myrjord optræder paa de fleste gaarde. Fjeldenes høiere partier er
nøgne; i afhældene og under styrtningerne findes lidt skov. Paa
fjeldet søndenfor Lammenuteu forekommer større myrstrækninger.
Folkemængden vari 1801: 948; 1825: 1203; 1845: 1467;
1865: 1680 og i 1875: 1568, hvilket sidste tal giver i gjennemsnit
1 3 indb. pr. km2. Herredet er saaledes forholdsvis ret vel befolket,
men det er i det sidste tidsrum gaaet tilbage formedelst udvandring.
Den tætteste bebyggelse forekommer langs den sydøstlige kyst fra
Amdal ved Vindefjorden til kirken og videre vestover gjennem
Leirangerdalen. — Herredets matrikul omfatter 67 gaarde (matr.-no.)
med en samlet skyld af mk. 5 6 2,27 (urevid. dir. 358. 4. 8). De
enkelte brugs gjennemsnitlige matrikulskyld er ikke lidet høiere end
i de fleste andre dele af amtet. Middelprisen pr. skylddaler sees
efter de i aarene 1852—80 stedfundne salg for det hele tinglag
underet (Sjernerø altsaa medregnet) at være udregnet til kr. 1974.
Fællesskab i iudmark (teigeblanding) findes egentlig kun paa en
enkelt gaard, nemlig Topnes.
Det største brug er Ner strand eller Hinder aa prest
e-gaard, 13,87, der har en særdeles smuk beliggenhed ved bunden af
Hinderaavaagen, omtrent 40 ha. indmark, hvoraf dog den største
part dels er udyrkbare fjeldknauser, dels myr, avling henimod 30 hl.
havre og 60 hl. poteter, besætning 1 hest, 8 kjør og .20 faar, stor
birkeskov samt 4 husmandspladse, hvorpaa fødes 3 storfæ og 25
faar. — I det godt bebyggede strøg østenfor prestegaarden merkes:
Batt sta (å Baustum, alm. skr. Bustad), 31.io, Sand, nu alm.
kaldet Sandsgaard, 8,12, Kleiberg, 11,os, Kalseim, 10,02, Dalve
(Dolvin) 15,46, Øverland ((Efraland), 26,23, Nese, store, 26.97, og
indre, 14,75, Kvam, ytre, 9,53, og indre, 11,eo, og Amdal, indre,
10,ii, af hvilke de seks sidstnævnte strækker sig nordefter langs
Vindefjorden, medens Tveit, 16.45, tidligere presteenkesæde, nu
land-brugsskolegaard, ligger straks vestenfor prestegaarden, og Musland
(.Musalanå!), 13,04, Kluugtveit. 10,36, Nordtveit, 12.70,
Leir-anger (å Leir ang rum), 15,17, hvoraf det tidligere Leiranger skibrede
iiavde navn, Vik, 13,85, Topnes (opr. Toftnes), 17.27, ogToftøen,
10,16, alle tilhører herredets sydvestlige del og ligger dels i
Leirangerdalen, dels ved eller omkring bugter af Nerstrandfjorden.
Endelig skal nævnes Sandvik, 10,71, ved Skjoldefjorden indenfor
Borgøeu, samt Elfarvik (Ølfarvik), 10,94, paa herredets nordkyst
mod Yrkefjorden.
Omtrent 5 km. østenfor prestegaarden, ved den af nogle
smaa-holmer dækkede Nerstrandsvaag, er det lille Nerst rand
strandsted med 30 huse og 136 indbyggere (1875). hvilke har sin væsentlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
