Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 348
XI. Stavanger amt.
næring ved havedyrkning og ved siden deraf driver lidt haandverk
og fiskeri. Paa grund af omegnens blide, tiltalende natur er
strandstedet et yndet sommeropholdssted for Stavanger-familier.
Indvaanernes hovednæring, jordbrug og husdyravl, indtager
i almindelighed et mindre fremskredent standpunkt. De dyrkbare
arealer er somoftest smaa og uregelmæssige, brugsmaaderne forældede
og kreaturernes fodring, skjønt rigeligere end i de vestlige
nabo-herreder, knap. Flere gaarde udmerker sig dog baade ved et
rationelt og tidsmæssigt agerbrug og ved et godt kreaturstel. Der avles
omtrent tilstrækkeligt af havre og poteter, men trænges tilskud af
rug og byg. Fædriftens salgsprodukter er navulig slagtekvæg samt
noget smør. Faareavlen er temmelig betydelig og giver adskilligt
udbytte. Om udsæd og kreaturhold henvises til de side 42 og 4fi
meddelte tabeller. Sommerbeiterne er i regelen baade magre og
utilstrækkelige. og en stor del ungfæ og faar sendes derfor hvert aar
til Sande. Et fællesmeieri blev oprettet paa strandstedet i 1 876 ;
det var det første planmæssig anlagte meieri paa Vestlandet, men
blev kun drevet et par aar. For havedyrkning og frugtavl
har herredets sydlige kyst en gunstig beliggenhed med ly for de
skarpe norden- og nordvestvinde, og denne kultur er derfor ogsaa
adskillig udviklet. Navnlig Andes paa selve strandstedet Nerstrand
en talrig samling af haver, hvor der. foruden frugttrær og bærbuske,
i temmelig stor udstrækning dyrkes forskjellige grønsager til
afsætning i Stavanger samt en mynteart, af hvilken fremstilles lugtende
vand (»myntevand«), der navnlig sælges i Bergen. Flere familier
har sit hovedsagelige livsophold af denne havedyrkning. A f skov
findes ifølge forstvæsenets opgave ialt 2480 lia., hovedsagelig furu
og birk. Birkeskoven siges at være i fremgang og afgiver aarlig
flere hundrede favne brændeved tilsalg. Fnruskoven er sterkt
ild-hugget, men skal være veksterlig. Som brænde bruges hovedsagelig
ved, kun ubetydeligt af torv. De øvrige næringsveie har
mindre betydning. Et halvt snes smaafartøjer er beskjæftigede dels i
sildetrafiken, dels med føring af brændeved fra fjordene til Stavanger
og Haugesund. Et ikke lidet antal af herredets unge mænd farer
tilsøs. Fiskeriet er væsentlig indskrænket til det daglige smaaAske
til herredets egen forsyning. .lagten er uden vigtighed, men
dut-bør anmerkes, at man i herredets fjelde af og til træffer hjort. Paa
Borøen, en liden 0 udenfor Toftøen, skal der være et godt fuglevæi.
Af industrielle anlæg dreves i syttiaarene et par mindre
skibsbyggerier, som dog nu i mange aar har været nedlagte. Husfliden
afgiver neppe noget nævneværdigt til salg. I 1 887 fondtes i sognet
4 handelsmænd.
En rodelagt bygdevei følger herredets sydlige kyst fra
Øverland ved Vindefjorden forbi strandstedet og prestegaarden til
Mus-landsvaagen, hvorfra den fører over til Espevik ved Hervikfjorden ;
den er oparbeidet for henimod 20 aar siden og har en længde af
omtrent 15 km. Samfærdselen med andre distrikter foregaar alene
tilsøs og besørges for en væsentlig del af Ryfylke-dampskibene. der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
