- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XI. Stavanger Amt (1888) /
351

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nerstrand herred.

351

sogn under Nerstrand hovedsogn (herred), med hvilket det danner
Nerstrand tinglag og lensmandsdistrikt under Ryfylke fogderi.

Ombo tUnibar) er en høi fjeldø, der danner et mod alle sider
temmelig bråt affaldende plateau. Sjernerøerne bestaar derimod af låve,
fordetmeste jorddækkede aashøider med her og der opstikkende
bergknauser, blandt hvilke Ei kaas en paa Kirkeøen er det høieste
maalte punkt, 63 m. o. li. Dog har Bjergøen, som idethele er den
mest bjergfulde, et par knauser, Faaraniben og Bjergafjeldet,
der maaske er høiere. Med sin rige afveksling af løvskov og
dyrkede marker, bølgeformige aasdrag og steile styrtninger hører disse
øer til amtets smukkeste partier. Bergarten er overalt skifer, tildels,
saaledes som paa Talgø, med leier af kalksten, og jordsmonnet
bestaar af en paa skiferens smuldringer hvilende sandblandet muldjord,
der i regelen er meget frugtbar, men paa grund af det opstikkende
berg ofte ubekvem at bearbeide. Kun paa et par gaarde forekommer
ler, derimod tieresteds ikke ubetydelige myrstrækninger. Den meste
dyrkbare mark lindes paa Kirkeøen. Nævneværdige elveløb eller
vande forekommer ikke. Det største vasdrag, Jørstadaaen paa
Ombo. har en længde af 4 km. Farvandet omkring og mellem
øerne er, naar Gabafjorden undrages, tildels noget urent, men de
mange sund frembyder adskillige gode ankerpladse

Herredets folkemængde, som i 1801 var 479 og i 1825 635,
steg i de følgende 30 aar jevnt, saa at den i 1845 naaede 859 og
i 1855 964; siden ei’ den gaaet tilbage, i 1865 var den 922 og i
1875 kun 835. Det sidste tal giver gjennemsnitlig 22 mennesker
pr. km2, og herredet hører saaledes fremdeles til de tættest befolkede
strøg i amtet. Bedst er bebyggelsen paa de egentlige Sjernerøer,
navnlig paa Kirkeøen, mindre paa Ombo, hvor de fleste gaarde ligger
i Jørstadaaens dal. Udvandringen har i de senere aar været
betydelig. Efter matrikulen af 1886 findes ialt 28 gaarde med en
samlet matrikulskyld af mk. 2 9 6,58 (urev. dir. 201. 2. 14). Brugene
er. hvad matrikulskyld angaar, overhovedet omtrent af middels
størrelse. Gjenneinsnitsprisen pr. skylddaler er beregnet underét med
Nerstrand (jfr. side 347). I henseende til indmark er jordfællesskabet
nu saavidt vides overalt ophævet. De største gaarde er følgende:
Jørstad, 16,oi, paa Ombo, det betydeligste af herredets paa denne
ø liggende ti matrikulnumere; Hille, søndre, 15,85, og nordre, 10,o»,
der udgjør øen Hille; Bjerge, vestre og østre, 16,90, Neseim
.(Nesheimr), 13,04, Vinje (Vinge) 11,65, og Fa are (Furre), 9,22,
hvilke med 2 andre gaarde hører til Bjergøen; Aubø (Ubø), 14,is,
der danner øen af samme navn; Noreim, 31,35, Lund, 18.52, og
Eik 23,27, paa Kirkeøen. samt endelig øerne Tjul, 10,.so, Talgø (i
gammel tid uden tvil Tolga, ligesom Talgø i Finnø herred), 14.55,
og Helgøen. 10,so, som liver udgjør et enkelt matrikulnumer.

Herredets hovednæring er agerbrug og fædrift, som vel i
de senere aar har gjort god fremgang, men, naar man undtager
ganske enkelte gaarde, endnu ikke staar synderlig heit. I regelen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:42:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/11/0365.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free