Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 352
XI. Stavanger amt.
holdes dog jorden i kraftig stand, men brugsmaaden er somoftest
gammeldags, nogen regelmæssig veksling mellem ager og eng er ikke
almindelig, og mindst halvparten af den dyrkbare mark ligger endnu
uopdyrket. Agerbruget giver derfor sandsynligvis heller ikke noget
overskud; vistnok sælges endel havre og adskilligt poteter, men neppe
mere end tilstrækkeligt til at dække indkjøbet af rug. Større indtægt
haves af fædriften, navnlig faareavlen, som er betydelig og kaster
meget af sig. For storfæets vedkommende er derimod stellet endnu
somoftest mindre godt. Dog sælges ogsaa endel storfæ og smør.
Opdræt og salg af heste drives i den senere tid mindre end før.
Om herredets samlede udsæd og kreaturhold tindes oplysning side
42 og 40. Hjemmebeiterne er i regelen ret gode, men kun
tilstrækkelige for melkekvæg og heste. Faarene sendes om sommeren
til leiede sommerbeiter paa fastlandet, navnlig i Saude. Skoven
bestaar næsten udelukkende af løvtrær, hovedsagelig birk, men tildels
ogsaa ask, eg, or, alm, overhovedet alle de løvtræsorter, der kan
trives paa denne kant af laudet. Den er mer end tilstrækkelig for
behovet, og fra Ombo, .Bjergøen, Tjul og Helgøen sælges ikke
ubetydeligt af birKeved, mere nutildags end for en menneskealder siden.
Paa Ombo findes ogsaa under et par gaarde noget furuskov, men
den er sterkt forhugget, og saagodtsom det hele behov af
bygningsmaterialier maa kjøbes andetstedsfra. Det hele skovareal er 635-ha.
Til brænde bruges mest ved; de gaarde, navnlig paa Kirkeøen, som
ikke liar nok heraf, bruger tildels ogsaa torv, hvoraf myrene hidtil
har afgivet det fornødne. Fiskerierne har ikke den betydning
som tidligere, da en stor del af herredets indvaanere deltog i
vaarsildfisket, og da ogsaa fangsten af makrel, brisling og sei var større
end nu. Endnu drives dog adskilligt hummerfiske, navnlig af de
forholdsvis talrige husmænd og strandsiddere. Andre næringer
af nogen vigtighed drives ikke. Sansen for havedyrkning er endnu
ikke stor, og de gamle frugthaver befinder sig i forfald: dog bringes
endnu endel bærfrugt (stikkelsbær, solbær og ribs) til Stavanger.
Hønseavl er almindelig, og der sælges ganske betydeligt af eg. Lidt
baadbyggeri drives, men i ringe udstrækning, og af fartøier eier
herredets indvaanere kun et par smaaskuder, der gaar paa sildefiske
eller med brændeved til nysnævnte by. Industrielle anlæg findes
ikke, og husfliden frembringer neppe noget nævneværdigt til salg.
Paa Talgø er man i den sidste tid begyndt at bearbeide et
marmor-brud, der siges at levere en ret smuk sten. Herredet havde i 1SST
2 (nu 3) landhandlerier.
Offentlige veie findes ikke, og hvad kommunikationer angaar,
er derfor herredet henvist til søen. Blandt de mange havne og
stoppepladse for baade og smaafartøjer kan merkes Eids v a agen
paa SV-pynten og .Tør stad vaagen paa NV-pynten af Ombo.
Ramsvigen ved Faarasundet paa østsiden og Lun der vaagen
paa nordsiden af Kirkeøen, F lage vigen i Helgøsundet,
Hille-kalven paa Hille samt Nøstholmbugten paa Talgo. Ramsvigen
og Helgøsundet anløbes jevnlig af Ryfylkedampskibene, tildels ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
