Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nerstrand herred.
355
bagegang. Paa fastlandet ligger de bebyggede strøg fornemmelig
langs Fistei-fjorden og i Hetlandsbygden. Af øerne havde Randø
270 indb., hvoraf dog en stor del tilhørende Hjelmeland, Halsnø
172, Bokn 5 7, Byre 30, Børøen 5 og den lille Kvalø i Fisterfjorden
11 beboere. Herredets matrikul omfatter 30 gaarde med en samlet
skyld af mk. 331,90 (urevid. 188 dir.). De enkelte brug er idethele
forholdsvis store, og deres gjennemsnitlige matrikulskyld er høiere
end i nogen anden af amtets bygder. Middelprisen pr. skylddaler
er ikke særskilt beregnet for herredet, men udgjør i Hjelmeland
tinglag kr. 1802 (for tidsrummet 1852—80). Af jordfællesskab
findes saagodtsom intet tilbage. Følgende gaarde har en skyld af
over 10 mk.: Fister, midtre, 14,co, nedre, 15,38, og øvre, 11,47,
Fladhetland, 16,86, Brathetland, 12,48, Mosnes, 11,16,
Sigmundstad, 11,17, samtlige paa fastlandet; Byre (<i Byri), 21,88,
udgjørende øen af samme navn; Bokn, store og lille, tils. 17,49, de
eneste gaarde paa øen af dette navn; Eige, nedre. 17,07, og øvre,
10,72, Skartveit (Skarpoeit), 11,75, og Halsne (gammel fonn
udentvil Halsna), 25,75, hvilke fire gaarde udgjør øen Halsnø, samt
endelig Rande (å Röndum), 19,88, Hovde, 15,97, og Sandanger,
indre og ytre, tils. 21,91, alle fire paa Randø.
Næringsveiene er agerbrug, kvægavl og skovdrift. Agerbruget
er bragt temmelig vidt og er i en stor del af herredet i rask
fremgang. Dog haves neppe andet end poteter til salg. Halsnø ansees
for at have de bedste korngaarde, meil forøvrigt er vistnok herredet
i sin helhed vel skikket for kornavl. Ogsaa fædriften har gjort store
fremskridt og giver et betydeligt overskud, navnlig i fonn af levende
kvæg og smør. Hjemmehavnene er gode og i almindelighed
nogenlunde tilstrækkelige for storfæet, hvorimod faarene ogsaa her næsten
overalt sendes 0111 sommeren til heiebeite i andre bygder, fornemmelig
i øvre Aardal. — Skovdriften giver ikke liden indtægt. Paa de
fleste gaarde findes endel løvskov, mere end tilstrækkelig for behovet,
og idethele sælges der fra herredet et temmelig betydeligt kvantum
birkeved. Ogsaa af furuskov findes større strækninger, der afgiver
adskilligt til salg, navnlig paa Ilandø og den sydlige del af
fastlandet. Det hele skovareal er 3282 ha. Naaleskoven er her som
andetsteds i tilbagegang, men løvskoven paastaaes at kaste mere af sig
nu end tidligere. Som brændsel bruges ved. Torvmyrer findes
saagodtsom ikke. — Fiskeriet er ikke af stor betydning og
indskrænker sig hovedsagelig til fangst af lidt hummer og brisling. Tidligere
tog befolkningen adskillig del i vaarsildfisket. — Heller ikke drive.s
der nogen anden næringsvei af vigtighed. Industrianlæg findes
ikke, naar man ikke dertil vil regne et par mindre sagbrug.
Skiferbrud findes paa flere steder, men for tiden er intet i drift. Som
produkter af den kvindelige husflid sælges endel garn og vadmel,
hvorhos det til slutning kan nævnes, at der drives lidt dyrkning af
frugttrær og bærbuske og afsættes endel æbler, pærer og bær til
Stavanger. Herredet havde i 1887 1 landhandler.
Af offentlige landeveie findes kun et ganske kort bygdevei-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>