Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 356
XI. Stavanger amt.
stykke paa omtrent 1V2 km. fra Fistervaagen op til Hetlandsvandet.
Den meste færdsel foregaar paa søen. Fistervaagen er regelmæssigt
anløbssted for Ryfylkedampskibene; i sommertiden har der ogsaa
været stoppet ved Byre og ved Skartveit paa Halsnø. Herredets
postaabueri er oprettet fra 1 februar 1872.
Fister annekskirke, beliggende paa en høide paa gaarden
af samme navn, 11 km. fra Hjelmeland prestegaard, er en tømret
langkirke med taarn, opført i 1867 og tilhørende kommunen. Den
har en gammel døbefont af klæbersten i gotisk stil med en skaal,
der bæres af 4 søiler. Kirketienden er kr. 113 I den forrige
kirke, som stod paa samme tomt, fandtes aarstallet 1604. — I
henseende til skolevæsenet er skolekommunen delt i 7 kredse med
3 lærere. Skolehuse findes paa gaardene Fister. Hetland, Øvrebø
og Skartveit. 3 kredse har omgangsskole.
De kommunale udgifter var i gjennenisnit for aarene
1884—86 kr. 3680, hvoraf kr. 1916 til fattigvæsenet og kr. 643
til skolevæsenet, medens den udlignede herredsskat androg til kr.
3679. Særskilt for 1886 blev der som skat udlignet kr. 3962,
hvoraf kr. 2978 paa indtægt efter forholdet kr. 8,50 pr. 100
skatbare kr. Kommunens gjæld var s. a. kr. 3660, medens skatteydernes
samlede formue blev anslaaet til kr. 547,800. Antallet af
fattig-understøttede hovedpersoner var i middeltal for 1876—84 aarlig 18,
svarende til 2,2 pet. af folketallet i 1875 (gjennemsn. i amtets
bygder 3,i pct.).
Herredsstyrelsen bestaar af 3 formænd og 9 repræsentanter.
Angaaende antallet af stemmeberettigede se under Hjelmeland.
Ældre inddeling. Efter matrikulen af 1838 hørte 4 af de
sydligste gaarde paa herredets fastland til Aardal skibrede, den øvrige del
af fastlandet samt de tre østligste gaarde paa Randø til Hjelmeland
skibrede, resten af herredet (altsaa det meste af øerne) til Sjernerø
skibrede Middelalderens skibredeinddeling var temmelig nær
overensstemmende hermed, jfr side 89. Den nuværende tinglagsinddeling er fastsat
ved res 11 aug 1841. Gaarden Staurland (Støfreland) laa under Aardal
sogn og tinglag indtil res. 6 marts 1869. I civil henseende dannede
Hjelmeland og Fister sogne et herred, indtil de blev skilte ved res. 5 decbr. 1883.
Fornlevninger. Paa gaarden Bjelland fandtes der i 1842 lige ved
busene en jordforhøining med 5 gravhauger og en bautasten og nede ved
søen paa Eige ligeledes en bautasten. Fra den gamle kirke indkom i 1872
til universitetets samling en dørring af jern, hvorpaa sees spor af en
runeskrift, som, saavidt den med nogenlunde sikkerhed kan læses, synes
at have indeholdt underretning 0111, at en navngiven prest har ladet den
gjøre for kirken.
Aardal herred [505,ir, km2, 1086 indb.] omfatter den midtre
del af halvøen mellem .løsenfjorden og Lysefjorden (jfr. side 10) og
strækker sig i en længde af omtrent 42 km. og med en
gjennemsnitlig bredde af 12 a 14 km. fra Aardalsfjorden mod ØNØ op til
amtsdelet, hvor det støder til Valle herred i Sætersdalen, medens det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
