Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 360
XI. Stavanger amt.
videre paa elvens sydside til Ullestad (7 km.) med en gren fra
gaarden Tveid gjennem Maalandsdalen til Søndre Tysdal (5 km.).
Fra Riskedal fortsætter en omkring 1830 oparbeidet taalelig god
ridevei, der vistnok til nod ogsaa kan kjøres, over fjeldet (høieste
punkt ca. 300 m. o. h.) til Hjelmelandsvaagen. Den øvre del af
Storaaens dalføre har ligeledes kun en ridevei, hvilken fra gaarden
Yiglesdal fortsætter som fjeldvei paa nordsiden af Nilsebuvandet ind
i Yalle. Mælsosen anløbes regelmæssig af dampskib fra Stavanger,
men i kolde vintre er det ikke sjelden, at raenis hindrer
samfærdselen paa den indre del af fjorden. I Mælsosen er der ogsaa
til-sigelsesstation for land- og baadskyds samt postaabneri, oprettet
1865.
Aardal annekskirke er en liden uanselig træbygning fra det
17de aarhundrede, liggende paa gaarden Kirkhus, 11 km. fra
Hjelme-laud prestegaard, og eies siden 1851 af kommunen. Kirketienden
beløber sig til omtrent kr. 140. Med hensyn til skolevæsenet er
herredet inddelt i 9 kredse, hvoraf 8 med omgangsskole. Lærernes
antal er 4. Skolestue findes paa Kirkhus.
En i 1875 oprettet gjensidig brandforsikringsindretning havde
ved udgangen af 1885 en forsikringssum af kr. 98,230, udelukkende
for husebygninger.
De kommunale udgifter var i gjennemsnit for aarene
1884—86 kr. 4038, hvoraf kr. 1989 til fattigvæsenet og kr. 1405
til skolevæsenet, medens den udlignede herredsskat androg til kr.
3285. Særskilt for 1886 blev der som skat udlignet kr. 4114,
hvoraf kr. 2592 paa indtægt efter forholdet kr. 5,oo pr. 100
skatbare kr. Kommunen havde ingen gjæld. Skatteydernes samlede
formue blev anslaaet til kr. 582,000. Herredet har ikke mange
fattige, omend forholdsvis noget flere end i de sydlige nabobygder
Fossan og Strand; i 1876—84 var det aarlige gjennemsnitsantal af
de af fattigvæsenet understøttede hovedpersoner 26, hvilket svarer til
24 pro mille af folketallet i 1875.
Herredsstyrelsen tæller 3 formænd og 9 repræsentanter.
Antallet af stemmeberettigede er alene opgivet sammen med
hovedsognet (se side 366).
Ældre inddeling Forinden res. 11 aug. 1841 fastslog den for
tiden gjældende tinglagsordning, omfattede Aardal skibrede eller tinglag
ikke blot det nuværende herred ’ med undtagelse af gaarden Børke, der
hørte til Hjelmeland skibrede) men desuden fire gaarde af Fister og et
stort antal gaarde af Strand. Dette var ogsaa den middelalderske
skib-redeinddeling (jfr. side 89). Ved res. 6 marts 1869 blev gaarden
Staur-land (Støfreland) overført fra Aardal til Fister. .
Fornlevninger. Herredets nedre del er rig paa grave fra hedensk
tid. Storre samlinger deraf kjendes paa Børke, Riskedal, Sedberg.
Val-eim. Tveid, Tjentland, Soppeland og Mæle. Blandt disse grave findes
adskillige trekanter med indbuede sider, af hvilke udmerker sig en af
betydelig størrelse paa Soppeland, der tidligere har havt reiste stene i
spidserne. — I forhold til gravenes mængde er antallet af de hidt’l
kjendte fund fra hedensk tid ikke betydeligt. Det eneste af dem, der
kan fortjene særlig omtale, er et fund fra Tjentland, gjort i en lav, uan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
