Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjesdal herred.
359
hager er nu neppe synderligt tilbage, hvorimod faarebeiterne
ialmin-delighed eudnu ikke er udskiftede. — De største gaarde er Nese,
ytre, 12,04, og store, 19,02, der ligger paa nordsiden af Aardalsfjorden;
Mæle, nedre, 13,37, og øvre, 11,72, Riskedal, 20,22, Kirkhus,
11,40, Sedberg (gammel fonn vel Setlierrj, udtales Sebbar), tre
gaarde, tils. 28,74, og Yalle (å Valium), 14,do, alle i strøget
omkring Riskedalsvandet og kirken (»Bøen«); fremdeles Val eim,
nedre, 17,45, og øvre, 14,85, ved den vestre ende af Øvre
Tysdals-vand, Rivjeland (Riveland), 18,oa. Ullestad, 13,80, Tjentland,
10,28, og Svaberg (udt. Svabbar), 14,34, alle hørende til den
egentlige Aardal, samt endelig Søndre Tysdal, 11,92, ved nedre
Tys-dalsvand, og Børke, 12,29, ved veien over til Hjelmelandsvaagen.
Agerbrug og navnlig fædrift er de vigtigste næringsveie.
Ingen af disse to landbrugets hovedgrene staar dog synderlig høit,
skjønt Aardølerne i gamle dage skal have været bekjendte som
Ry-fylkes bedste jordbrugere. Imidlertid gjøres nu ganske gode
fremskridt. Sædskifte er ikke saa ualmindeligt, og græsfrø anvendes
hyppig ved agerens igjeulægning. Af de sedvanlige sædarter, havre,
byg og poteter, avles omtrent til bygdens behov, men af rug kjøbes
temmelig meget. Da der haves gode hjemmehavne og udstrakte
fjeldbeiter. underholdes et meget betydeligt antal kreaturer, navnlig
af faar, men vinterfodringen er ofte knap. Egentlig sæterdrift linder
ikke sted, men naar man ligger i heien med faarene, haves i regelen
ogsaa endel melkekreaturer med.’ Ogsaa andre herreders faar og
tildels storfæ tages om sommeren i beite. Om udsæd og kreaturhold
se tabellerne side 42 og 46. — Skovarealet er opgivet til 5455
ha. Mere end 4/s heraf er løvskov, som findes paa de fleste gaarde
og afgiver, foruden den fornødne brændeved til distriktets eget behov,
desuden flere hundrede favne aarlig til salg udenfor herredet, navnlig
i Stavanger. Nogle faa gaarde, fornemmelig Tveid, Maalaud,
Svaberg og Nese, har ogsaa furuskov, men ganske utilstrækkelig for
herredet idethele, og adskillige bygningsmaterialier indkjøbes fra
Voruiedalen i Hjelmeland. Brændetorv Andes paa flere steder, men
benyttes ikke. — Fiskerierne er uden synderlig vigtighed. Om
høsten Askes dog i regelen endel brisling, og orn sommeren fanges
laks i den ytre del af Aardalsfjorden, navnlig paa sydsiden ved
gaardene Ur og Skaar. Laksen gaar ogsaa op i Storaaen, men Asket
her drives væsentlig alene som sport. Tidligere tog befolkningen
nogen del i vaarsildAsket. omend ikke i den udstrækning som i
nabo-herrederne. — Bergverks- eller fabrikdrift foregaar ikke i
herredet, og heller ikke afgiver husfliden noget af betydenlied
til salg. Paa enkelte gaarde drives lidt bær- og frugtavl. I
herredet Andes (1887) 3 landhandlerier.
Hovedveie Andes ikke i herredet. Derimod er dettes nedre,
bedst bebyggede del nogenlunde godt forsynet med bygdeveie, idet
der fra Mælsosen ved bunden af Aardalsfjorden udgaar 3 saadanne,
nemlig 1) til Riskedal (2 km.), 2) til kirken og videre paa
Stor-aaens nordside til gaarden Rivjeland (8 km.), 3) til Soppeland og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
