Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 364
XI. Stavanger amt.
husbygd, medens Meland, 10,50, Kleiveland, 10,72, Langeland
(Løgeland, opr. vel Laukaland), 22,58. og Totland, 22,51, ligger i
bygdelaget Vormedalen. Langt inde i Jøsenfjorden. ved Yalleelvens
udløb, er Hauge, nedre og øvre, tils. 21,46, medens Foss (Fors),
15,71, Skiftun, 20,ss, Aasland (Asaland), 11,42, samt Knudsvig,
søndre, 11,59, og nordre, 10,03, hører til Jøseneset. Endelig maa
nævnes Vestersjø, 18,34, og Augland (Øgland), 17,ai, der med
6 mindre gaarde ligger paa Ombo, samt Øie, 25,is, en betydelig
gaard i mange brug, hvilken har en smuk beliggenhed paa den
nordøstlige spids af Randøen.
Agerbrug og fædrift i forbindelse med lidt skovdrift er herredets
vigtigste næringsveie. Jordbruget indtager idethele omtrent samme
standpunkt som i Aardal. Vistnok er jorden overhovedet bedre, men
til gjengjæld er den somoftest mere kuperet og ubekvem at dyrke.
Agerveksterne er de sedvanlige; dog dyrkes endnu adskilligt
blandkorn. Havre, byg og poteter avles omtrent for behovet, men en
stor mængde rug og ikke lidet grynmel kjøbes fra Stavanger. Paa
høiereliggende gaarde kan frosten undertiden gjøre skade. Ogsaa
Hjelmeland er en udpræget fædriftsbygd, dog ikke i fuldt saa høi
grad som Aardal. Faareavlen er forholdsvis betydeligere end i noget
andet herred og afgiver de væsentligste salgsprodukter. Paa flere
gaarde har der i længere tid været holdt rene cheviotdyr, og en stor
del af herredets faarebestand er blandet med denne race. Ogsaa
gjedeholdet har tidligere været større end i de fleste andre bygder,
men er i den senere tid bleven betydelig indskrænket. Der haves gode
hjemmehavne og, navnlig paa de østlige fjeldstrækninger, overflødige
heiebeiter. — Skoven anføres at have et samlet areal af 7757 ha.
og giver en ikke liden indtægt. Enkelte dele af herredet, navnlig
Vormedalen, liar god furuskov. men forøvrigt er det løvskoven, som
spiller den største rolle. Der sælges meget ved, som navnlig gaar
til Stavanger, samt endel bygningstømmer og skaarne bord,
hovedsagelig til Aardal, Finnø og Rennesø. Furuskoven gaar aarlig
tilbage, men løvskoven paastaaes at være i fremgang. Af torvmyr
forefindes ikke meget, og torv er lidet brugt som brændsel. —
Piskeriet gav tidligere en ikke saa liden indtægt, da mange tog
del i vaarsildfisket, ligesom der ogsaa inden herredet blev drevet et
ganske anseligt sei- og makrelfiske. Begge dele er for tiden omtrent
ganske ophørte. Nu fiskes der alene lidt sild og brisling om høsten,
hvorhos der om sommeren fanges noget laks, dels i søen, dels i
elvene, navnlig Valleelven og Tøtlandsaaen. Ferskvandene skal være
ganske fiskerige, men benyttes ikke synderlig. — Bergverksdrift
foregaar nu ikke længere i herredet. Om den i den sidste halvdel
af forrige aarhundrede drevne Enigheds kobberverks smeltehytte, som
stod paa gaarden Sæbø ved Hjelmelandsvaageii, henvises til side 64.
Af nyttige stenarter har skifersten været brudt paa forskjellige
steder, den bedste paa gaarden Espeland. — Af industrianlæg
findes et nidspinderi i Hjelmelandsvaageii, hvilket drives af den her
udløbende elv. Det blev anlagt i 1874, er forsynet med 3 spindestole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
