Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjelmeland herred.
365
og har tidligere beskjæftiget indtil 15—16 mand, men drives i den senere
tid med mindre kraft (ca. 5 arbeidere). Spinderiets interessentskab
driver sammesteds ogsaa et mindre sagbrug med mølle. Et skibsverft,
der var i virksomhed i midten af sj’ttiaarene, har nu længe været
nedlagt. — Som binæring skaffer den kvindelige husflid en ikke
ubetydelig indtægt, idet der aarlig sælges adskillige tusinde aleu
vadmel. Der arbeides ogsaa en stor mængde af en egen slags limer,
der sælges til brug ved kjøllialing af fartøier. Ogsaa havevæsenet
staar paa et noget mere fremskredent standpunkt end almindeligt, og
dyrkning af frugttrær og navnlig bærbuske drives i ikke ganske
ringe udstrækning. Der eies i distriktet endel smaafartøjer, som
hovedsagelig benyttes til vedtransport, hvorhos der i 188 7 fandtes
6 landhandlerier.
Med landeveie er dette vidtløftige herred kun tarvelig
udstyret. Hovedveie findes ikke, og af bygdeveie er kun 10 ä 11
km. oparbeidet som kjørevei, nemlig fra Hjelmelandsvaagen til
Het-landsvandet samt fra Tøtlandsvig til Kleiveland i Yormedalen, hvortil
kommer den side 360 omtalte ridevei over til Aardal kirke.
Vigtigere end samfærdselen tillands er kommunikationen tilsøs, hvilken
nu for en væsentlig del besørges af Ryfylkedampskibene, der
regelmæssig standser i Ølesund samt ved Hjelmelandsvaagen og Knudsvig
(Jøseneset) og om sommeren et par gange ugentlig gaar ind
Jøsen-fjorden til Tøtlandsvig og Valle. Menis kan stundom gjøre fjordene
ufarbare, men det er sjelden. Station for land- og baadskyds findes
i Hjelmelandsvaagen, hvor ogsaa herredet iiar sit i 1849 oprettede
postaabneri.
Hjelmelands hovedkirke er en langkirke med taarn, opført i
1S59 af tømmer og beliggende paa prestegaardens grund. Den eies
af kommunen og har ingen formue, men oppebærer i tiende og
landskyld omtrent kr. 286 *). Den forrige kirke stod paa gaarden
Sæbø. paa den gamle kirkegaard i Hjelmelandsvaagen. lidt længere
fra prestegaarden, og findes efter hin gaard i det 13de aarhundrede
at være kaldet Scebjår kirkja; den var en gammel stavverksbygning
med et nyere af tømmer opført kor.
Forsaavidt angaar skolevæsenet er herredet delt i 18 kredse,
hvoraf dog kun 2 har faste skolehuse, nemlig i Hjelmelandsvaagen
og paa gaarden Meland i Vormedal. I 16 kredse bruges
omgangsskole. Antallet af lærere er 7. — I 1885 fandtes der i herredet
tvende, et par aar tidligere oprettede og med bidrag af amtskommunen
underholdte haandgjerningsskoler, en for gutter med 20 og en
for piger med 22 elever. Gutterne blev underviste i simplere
træarbei-der, kurvfletning og børstenbinderi, pigerne i almindeligt kvindearbeide.
*) I kirkens sakristi hænger et oljemalet portræt af sogneprest Daniel
Jørgensen, prest fra 1603—1635, af lians hustru Maren Nilsdatter fra
Tønsberg samt af hans fader, biskop i Stavanger Jorgen Eriksson.
Ligesaa Andes i kirken et kostbart udstyret portræt af sogneprest til
Hjelmeland Jens Simundssøn Mørsing (1655—1680) samt de 4 hustruer,
med hvilke han havde været gift.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
