Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jelse herred.
369
strandsiddere med mindre jordstykker. — Af hovedsognets øvrige
gaarde skal nævnes Jelse (Jalsi), 29,73, nabogaard til prestegaarden;
Fuglestein, 23,58, paa neset mellem Erfjord og Økstrefjorden,
indenfor hvilken, ved sidstnævnte fjord, ligger Barkeland, 13,as,
og Økstre, 10,os. I den del af herredet, som ligger nordenfor
Sandsfjorden, er Askvik, 12,35, ved Yindefjorden, Hebnes, 44,64,
herredets største gaard *), med en smuk beliggenhed paa det af de,
tvende nysnævnte fjorde dannede nes, Østhus, 10,64, Kjølvik,
13,99, Yatland (Tatzland), 13,20, Haug, 9,25, og Soland, 14,22
de tre sidste i Repsbygden. F o ld øen (Follerøen), 13,20, danner ét
i mange brug udstykket matrikulnumer, der ligesom herredets 10
gaarde paa Ombo, af hvilke Naadland (Nodeland, opr. Notuland!),
9,86, og Bergeland, 10,77, er de største, alle hører til hovedsognet.
Af annekssognets gaarde er Erfjord, 14,09, og Erøen, 17,17,
begge paa det ovenfor nævnte eid mellem Erfjord og Bogsfjorden,
Haaland, 17,13. ved indløbet til Tøssefjorden, samt Lovre (Lo/rar),
17,49, i den efter samme gaard benævnte dal, de betydeligste.
Under prestegaarden og Jelse gaard ligger det lille Jelse
strandsted,, som (»Jelsegrænden« derunder indbefattet) i 1875 talte
36 beboede huse og 175 indbyggere, og hvor der tidligere var
tingsted for Jelse, Hjelmeland, Saude og Suledal skibreder.
Befolkningens vigtigste næringsveie er agerbrug og kvægavl,
hvortil kommer en ikke ubetydelig skovdrift. Jordbruget staar
imidlertid som regel adskillig tilbage. Yistnok er der endel gaard
brugere, som udmerker sig ved rationel gaardsdrift og godt
kreaturstel, men dette er kun undtagelser. Navnlig synes agerbruget ikke
i den senere tid at have gjort synderlige fremskridt. Kun potetavlen
fyldestgjør behovet, men kornvarer maa kjøbes, somoftest rugmel,
undertiden endogsaa havre. Byg skal paa de fleste gaarde kuu
maadelig trives og dyrkes lidet. Om udsæden se side 42. Større
fremgang er at spore med hensyn til kvægavlen, og skjønt
kreaturernes fodring endnu i regelen lader ikke saa lidet tilbage at ønske,
er dog sansen for et godt fjøsstel begyndt at vaagne, og egentlig
sultefodring kan ialfald neppe nogetsteds mere siges at linde sted.
Hjemmehavnene er ialmindelighed tilstrækkelige, omend tildels
tarvelige. Faarene slippes om sommeren uden gjæter (»paa sjølstyr«) i de
høiereliggende skogmarker og heiebeiter, men »udgangervæddere«
haves nu kun paa ganske faa gaarde. Sæterdrift bruges paa
fjeld-gaardene i Haalandsdalen, som tildels ogsaa modtager fremmede faar
og ungfæ. Slagtekvæg, navnlig faar, og tildels smør er de vigtigste
salgsgjenstande. Kreaturholdet er anført side 46. — Skovbruget
er af megen vigtighed, da herredet i forhold til sin størrelse uden
sammenligning er det skovrigeste i amtet. Det samlede skovareal er
9294 ha., hvilket er niere end en tredjedel af herredets hele flade.
*) L’dgjorde tidligere 2de matrikidnumere, nemlig Store- og Lillestue,
hvoraf det ene brug fra 1813 til 1845 var udlagt til embedsgaard for
distriktets foged, samt Nord- og Østhus.
Norges land og folk. XI. 24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>