Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 370
XI. Stavanger amt.
Bestanden er, navnlig paa liøiderne, væsentlig furu, hvoraf der findes
betydelige og værdifulde strækninger ikke blot over hele den store
halve, som dannes af Sandsfjorden, Erfjord og dennes arni
Tesse-fjorden, men ogsaa i H^alandsdalen paa østsiden af sidstnævnte fjord
samt paa nordsiden af Sandsfjorden paa saagodtsom den hele
strækning fra grænsen mod Sand til Hebneset. Ogsaa med birkeskov
eide fleste gaarde ganske godt forsynede. Gran tindes derimod ikke
Saavel af brænde som af hustømmer og bord sælges derfor betydeligt
dels til Stavanger og Sandnes, dels til de ytre, skovfattige bygder.
I begyndelsen af syttiaarene solgtes adskilligt skibstømmer til de
forskjellige skibsverfter i Byfylke, men skoven gik da ikke lidet
tilbage. De ved Jæder-banen anvendte sleepers er for en ikke
uvæsentlig del hentede fra skovene i Jelse. Skovprodukternes fremdrift
er imidlertid ofte besværlig saavel i de bratte fjeldlier som i de
fuldkommen uregulerede vasdrag. En fordelagtig forædling af
trævarerne, som i dette herred altid har været af betydning, er
tilvirkning af tønder og tøndestav, hvorom mere nedenfor. Torv bruges
ikke til brænde, skjønt der findes adskillige brugbare myrer. — Fiskeri
efter hummer og kveite, tildels ogsaa sei, torsk og kolje, skaffer adskil
lige husmænd, mindre gaardmænd og strandsiddere en ikke uvæsentlig
biindtægt. Brislingfangsten er derimod meget usikker. Tidligere,
indtil omkring 1860, dreves et ikke ubetydeligt makrelflske med not,
navnlig i Ei fjord og Tøssef jorden. I den gode vaarsildfisketid reiste
størstedelen af den arbeidsføre mandlige befolkning i vintermaanederne
paa fiske ved Haugesund og Kinn. Der haves i distriktet temmelig
mange smaa jægtefartøier (i 1885 32 med en drægtighed af ialt
473 ton), som hovedsagelig er optagne med transport af bræudeved
og andre skovprodukter til Stavanger, men tildels ogsaa beskjæftiger
i anden kystfart. Ligeledes er det ikke saa faa af herredets unge
mænd, der farer som sømænd fra Stavanger. Af industrielle
anlæg findes endel smaa sagbrug, navnlig cirkelsage, der benyttes
til opskjæring af tøndestav, hvilken dels sælges til Stavanger, deL
inden distriktet forarbeides til tønder, halvtønder og fjerdinger
(»kagger«-). Særlig er denne industri bleven drevet af de mange
husmænd rundt Økstrefjorden, som man derfor ofte i daglig tale
hører benævnt »Kaggefjorden . Nogen anden slags husflid eller
haandverksdrift foregaar neppe uden til tilfredsstillelse af distriktets
eget behov. Havedyrkning og frugtavl er ialmindelighed af liden
betydning. Paa enkelte gaarde, navnlig Jelse, prestegaarden og
Berekvam, har der dog fra gammel tid eksisteret frugthaver, og paa
enkelte andre steder er saadanne anlagte i nyere tid. 1 de senere
aar er bærplukning (navnlig tyttebær) bleven en ikke liden
indtægtskilde for de mindre bemidlede. Herredet havde i 1887 6
landhandlere.
Hvad samfærdselsmidler angaar, er befolkningen
hovedsagelig henvist til søen, og fra de allerfleste gaarde maa man bruge
baad for at komme til kirken. De mange fjorde er derfor af stor
betydning, saameget mere som farvandet næsten overalt er rent og der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
