Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jelse herred.
371
findes mange gode ankerpladse. Om vinteren belægges imidlertid de
indre bugter, som Økstrefjorden, Bogsfjorden og tildels Tøssefjorden, i
regelen med is, om det end er sjelden, at den i nogen længere tid
kan befares. Under de senere aars mere udviklede dampskibsfart
har Jelsevigen paa grund af sin centrale beliggenhed faaet .en
fremtrædende plads som stoppested, idet dampbaadene fra de østre og
vestre fjorde lier korresponderer flere gange 0111 ugen. Et par gange
ugentlig gaar dampskibene helt ind til Haalandsosen, ligesom de
ogsaa stopper (for signal) ved Landsnes, Foldøen, Hebnes og Marvig.
Af offentlige kjøreveie findes derimod kun nogle mindre stumper,
nemlig fra Haalandsosen til Natlandsvandet (8 å 9 km., hvoraf dog
de øverste 3 km. neppe kan betragtes som andet end ridevei) og fra
Vatlandsvaagen til Haug i Repsbygden (3 kin.). Postaabneri findes
fra gammel tid paa Jelse strandsted; det var indtil res. 2 decbr.
1848 af vigtighed som liggende i liovedpostruten mellem Stavanger
og Bergen, hvilken derfra gik videre over Repsbygden og Rosseid
til Vikedal Siden 1878 er der ogsaa postaabneri i Erfjord. Paa
strandstedet er endvidere fast station for baadskyds.
Herredets 2de kirker er begge tømmerbygninger af sedvanlig
form, langkirker med taarn. Hovedkirken*), der ligger paa
preste-gaardens grund under 59° 20’ 20" n. br. og 4° 41 ’ 35 " 1. v. f
Kristiania, er ifølge »Norske stiftelser« bygget i forrige aarhundrede
(restaureret i- 1857- 58) og eies af den nedenfor nævnte Ribergske
stiftelse, hvorimod Erfjord annekskirke, der tilhører sognets menighed,
er en ny bygning, indviet i 1877 og beliggende paa gaarden
Haaland (Haalandsosen). Hovedkirkens indtægt af tiende, jordafgift og
landskyld beløber sig til kr. 200 ä 300 aarlig, annekskirkens tiende
til ca. kr. 00.
I henseende til skolevæsenet er herredet delt i 20 kredse,
som tilsammen har 7 lærere. Skolehuse findes paa prestegaarden,
Foldøen, Hebnes, Skimleim (Skimling) i Repsbygden, Føljesvold
(Føllesvold) i Lovredalen, Erøen og Tøsse. 13 kredse har
omgangs-skole, hvorhos der holdes særskilt skole for flere afsidesliggende gaarde.
Ved res. 16 decbr. 1887 er hvert af herredets 2de sogne bleven
særskilt skolekomune og fattigdistrikt.
En gjensidig brandfo r sik ri ngsi ndr et n i n g, hvis plan var
approberet ved res. 23 juni 1866, er forlængst ophørt. Derimod
har herredet en liden sparebank med en forvaltningskapital af ca.
80,000 kr.
De kommunale udgifter var i gjennemsnit for aarene
1884—86 kr. 8981, hvoraf kr 5169 til fattigvæsenet og kr. 2603
til skolevæsenet, medens den udlignede herredsskat androg til kr. 9054.
*) I kirken opbevares et par gamle portræter fra det 17de aarhundrede
samt 3 gande lysekroner, hvoraf den ene er skjænket i 1717 af
presten Nils Tyrholm og Malene Michelsdatter, den anden af (»briste
Johan Jacob Fasting og fru Kristianne Sofia Fasting, né de Spitberg,
Foldøen den XXI juli MDCCLXXI«.
24*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
