Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 374
XI. Stavanger amt.
Hustveitsaate, der ligger i nordgrænsen inod Saude og naar op
til 1200 m., samt Sellandsnuten i grænsen mod Vikedal,
hvilken neppe er synderlig lavere. Mellem de fjelddrag, der grupperer
sig omkring disse to høider, skjærer Tysselandsdalen sig som et
trangt, ubebygget skar fra Sandsfjorden i nordvestlig retning over
mod Bjørndalen i Vikedal. Lidt søndenfor dette dalføres udmunding
i Sandsfjorden fører det låve, kun 0,o km. brede Ropeid over fra
denne fjord til bunden af Vindefjordens indre arni. — Det vigtigste
vasdrag er Suledals- eller, som den her kaldes, Sandslaagen,
som fra Suledal kommer ind over herredsgræiisen i et langt, fossende
stryk mellem bratte fjeldsider (»Gjuvet«), men straks efter faar et
roligere løb og bugter sig mellem høie bakker som en mægtig strøm
frem gjennem dalen. Elven, hvis længde inden Sand er omtrent 8
km., danner umiddelbart forinden sit udlob i Sandsfjorden et ikke
ubetydeligt vandfald, Sandsfossen. Dens vigtigste tillob inden
herredet er Bronnnelandsbækken fra N og Torgaardsbækken fra
S. Lindvangselven kommer ligeledes fra Suledal, idet den
træder ud af det lille Kvan v and, hvorefter den løber mod S ud i
Hylsfjorden, dannende ved sit udløb den i flomtider maleriske
Lindvangfos, hvis støv skal kunne fugte løvtrærne paa sydsiden
af den her ca. 1 km. brede fjord. Paa Sandsfjordens vestside er
Ilstadaaen.Aaselven og Tysselandselven, hvilken sidste
gjennemstrømmer den ovennævnte Tysselandsdal, de vigtigste vasdrag.
Herredets mange smaavande er alle ubetydelige og optager tilsammen
alene et areal af 2,39 km2. — Bergarten er i de indre,
høiereliggende strøg næsten overalt skifer. I de lavere egne og navnlig
laugs fjordene er derimod skiferen afskavet, og det underliggende
grundfjeld danner her det faste fjeld. Jordbunden bestaar i
Sands-dalen hovedsagelig af muldjord paa ler eller lersand, for en mindre
del paa sand eller aur. Paa Hylsstrandeu, som ansees for at have
det bedste jordsmon, bestaar underlaget væsentlig af skifersmuldringer.
Den hjemmehørende folkemængde var i 1801: 701; 1825:
913; 1845: 1207; 1865: 1600 og 1875: 1762. Tænkes det
sidstnævnte folketal jevnt fordelt over herredets hele areal, kommer der
overhovedet 8 mennesker paa hver km2, men da mere end 2/s af
indbyggerne er samlet i strandstedet Sand, er den gjennemsnitlige
befolkningstæthed i virkeligheden meget mindre. Sammenhængende
bebyggelse findes egentlig kun i selve Sandsdalen samt paa et. par
steder ved Hylsfjorden. Efter matrikulen findes ialt 40 gaarde
(matr.-no.) med en samlet skyld af mk. 365,68 (urev. dir. 192. 2. 9),
hvorunder det til mk. 3,75 særskilt skyldsatte Sands laksefiske er
regnet som I matrikulnummer. De enkelte brug er i henseende til
matrikulskyld gjennemsnitlig noget storre end i amtet overhovedet,
Skylddalerens salgsværdi er paa grundlag af de i aarene 1852—80
stedfundne salg for Sand tiuelag underét beregnet til kr. 2275.
Indmarken er formentlig overalt udskiftet, ligesaa skov og
slaatte-land; det samme er forstørstedelen ogsaa tilfældet med havnegange.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
