Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jelse herred.
375
Herredets største gaard er S a ad (,Sandr), 25,73, en betydelig,
men sterkt udstykket eiendom, paa hvis grund det nedenfor nævnte
strandsted af samme navn er beliggende. To af denne gaards brug,
hvilke tidligere var presteenkesæde, er ved tes. af 4 juli 1859 og
30 januar 1875 udlagte til prestegaard i Sand prestegjæld.
Prestegaarden h;.r en samlet skyld af mk. 8,62 og en god, omend
bakket og tungvindt jordvei, hvorpaa aar om andet avles 20 ä 25
hl. havre og omtrent 70 hl. poteter samt underholdes en besætning
af en hest og 9 kjør; til eiendommen, som har ganske god, men
noget fjerntliggende og vanskelig tilgjængelig skov, hører 1jå af en
husmandsplads samt laksefiske ved stranden, hvilket nu er
bortforpagtet mod en aarlig afgift af kr. 50. Blandt distriktets øvrige gaarde
kan nævnes: Eide, 18,38, Helland, 14,»3, Hanekam (Hanäkanibr),
12,23, Brommelaiid, 10,97, Grov, 13,30, Heim, 19,32, Berge,
9,22, Skeie, 9.88, og Hauge, 11,05, alle henhørende til den paa
begge sider af Laagen liggende smukke Sandsbygd, söndenfor hvilken
Yela (Veila), 15,90, ligger længere ude ved Sandsfjorden. Paa
nordsiden af Hylsfjorden er Tjelmeland (oprindelig vistnok
Hjalma-land), 12,11, Fatnes (Fattnes), østre, 11,is, og vestre, 13,32,
Løland, 25,16, Van vi k, ytre og indre, tils. 17,03, samt Tengesdal,
10,32, og nordligst i herredet II s tad, 10,so, paa vestre side af
Saudefjordeu.
Strandstedet Sand, ogsaa kaldet Sand slandet, har en vakker
beliggenhed paa forannævnte gaard Sands grund, i en bue omkring
en liden bugt af Sandsfjorden. umiddelbart nordenfor Laagens udløb
i samme. Stedet var tidligere meget uordentlig bebygget, men er
1111, efterat det næsten fuldstændig var lagt i aske ved ildebrand
natten til den 28 marts 1879, gjenopført mere regelmæssig og med
bedre og smukkere huse end tidligere. Befolkningen talte i 1825
197 mennesker, men i 1865 var indbyggertallet steget til 555 og i
1875 til 757 i henholdsvis 99 og 126 beboede huse. Senere er
dog stedet gaaet meget tilbage, navnlig fordi skibsbyggeriet, som i
sin tid blev drevet i temmelig stor udstrækning, nu i mange aar
har lig’.et omtrent ganske nede. Befolkningen er nu væsentlig
henvist til almindeligt haandverks- og dagarbeide. Navnlig har der
altid været drevet meget bødkerarbeide, og endnu sælges der aarlig
tiere tusinde tomtønder til Stavanger og Haugesund. Ogsaa
tømmerflødningen og laksefisket i Laagen har givet anledning til adskillig
fortjeneste. Paa stedet fandtes ved udgangen af 1885 ialt 6 å 8
handelsmænd, som har en ikke ubetydelig omsætning til de omliggende
herreder og desuden hovedsagelig driver tømmerhandelen paa Laagens
vasdrag. Der er ogsaa forekommet enkelte udrustninger til sildefiske
i Nordland, og der eies endnu parter i saadanne.
Ellers i herredet er agerbrug og navnlig fædrift de
vigtigste næringsveie, omend begge i regelen drives paa gammel maade.
Agerbmgets hovedvekster er de sedvanlige, havre og poteter;
derhos bniges endel blandkorn, men saagodtsom aldrig byg. Kornavlen
er paa langt nær ikke tilstrækkelig for behovet, derimod giver fæ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
