Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 378
XI. Stavanger amt.
Ældre inddeling. I geistlig henseende var herredet tidligere
an-nekssogn under Jelse prestegjæld, indtil det ved res. 24 april 1858 blev
fraskilt samme for sammen med Saude, der samtidig skiltes fra Suledal.
at overgaa til et eget, Sand, prestegjæld med Sand som hovedsogn — I
judiciel henseende var herredet ligefra middelalderen af (jfr. s. 89) delt
mellem Saude og Jelse skibreder, idet samtlige gaarde ved Hylsfjorden
samt de tre nordligsti’ gaarde paa Saudefj ordens vestside hørte til den
første, resten af herredet til den sidste. Ved res. 11 aug. 1841 lagdes
herredet i sin helhed under Jelse tinglag, fra hvilket det imidlertid ved
res. 28 okt. 1861 atter blev udskilt for at forenes med Saude til et tinglag,
der efter res. 4 aug. 1863 skal benævnes Sand. Allerede ved res. 21
januar 1860 var herredet blevet eget lensmandsdistrikt.
Fornlevninger. Der findes mange gravhauger paa adskillige gaarde
i hoveddalen, saaledes paa Helland, Hauge, Skeie og Mo. Paa Helland
har ogsaa staaet 3 bautastene, hvoraf kun 1 er levnet. Af oldsagfund
kan nævnes en meget stor, »urtepotteforinet« lerurne fra den ældre
jernalder, funden paa Ørland (Berg. mus.).
Saude herred [514,20 km2, 1888 indb.]. hvis gamle navn var
Saudnr (Sauda sokn), men tidligere ialmindelighed feilagtigen er
bleven skrevet »Søvde«, indbefatter den nordligste del af amtet og
støder paa en lang strækning (omtrent 56 km.) til Søndre Bergenhus
amt, nemlig til Etne i V, Skonevik og Ullensvang i X og Røldal i
NØ; mod SØ grænser det til Suledal og mod S til Sand.
Fjeldtoppen Rullestadsaata paa skillet mellem Saude, Skonevik og
Ullensvang er amtets nordligste punkt. Herredet bestaar udelukkende af
fastland og har en udstrækning fra SV—NØ af omtrent 35 km. og
fra NV—SØ af 20 å 21 km. Det er anneks til Sand prestegjæld,
og udgjør eget lensmandsdistrikt, medens tinglaget omfatter begge
sogne og kaldes Sand.
Saude maa i det store og hele kaldes eu højtliggende fjeldbygd,
omend den allerstørste del af befolkningen er samlet omkring eller i
nærheden af den smukke Sandefjord, der trænger 10 km. ind i
herredets sydlige del. Mod den indre del af denne fjord, som
paa den nordvestlige og nordlige side er omgivet af venlige og
forholdsvis flade bredder, sænker landet sig saaatsige fra alle kanter,
og en række dalfører skjærer sig herfra næsten vifteformig til alle
sider ind i fjeldmassen, saaledes Svandalen mod SV, Nordstøl
dalen mod NV, Aabødalen mod N, Storelvens dalføre med dets
forgreninger, Austare im sdalen, Hereimsdalen og
Slettedalen, mod NØ og N samt endelig Mai dalen mod 0. Alle disse
dalstrøg, som dog i henseende til landets konfiguration alene er at
betragte som trange revner, stiger, nogle hurtig, andre langsommere,
efterhaanden op paa fjeldplateauet, der langs herredets vestlige,
nordlige og østlige grænser har en betydelig høide og paa flere steder
endog naar op i den evige snes regioner. Blandt de mange anselige
tinder, der rager op over plateauet, er den steile Kirkenut paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
