Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jelse herred.
379
østsiden af Slettedalens øvre del rimeligvis den høieste. Østenfor
denne og adskilt fra samme ved den dybe Bergedal er Tindene
og længere mod S Reinaskarsnuten. Langs efter den høideryg,
der danner vandskillet mellem Saude paa den ene side og Suledal og
Sand paa den anden, hæver sig en rad af fjeldtoppe, blandt hvilke
kan nævnes Skavlen (1575 m.), som er den høieste, Skaranuten
Reinsnuten og Skorvenuten. Paa herredets nordvestlige side
breder sig i grænsen mod Skonevik og Etne det mægtige
Vevle-fjeld med mange toppe, som Rullestadsaata, Helgedalsnuten
og Skautanuten, paa hvilke næsten hver sommer snefonner sees
overliggende. Söndenfor disse, paa vestsiden af Sandefjorden ligger
Hustveitsaata (1202 in.) i grænsen mod Sand (jfr. s. 374).
Det hele areal, som er dækket af evig sne og is, udgjør omtrent
12 km2, hvoraf det meste falder i den nordre heldning af Skavlen.
— En stor del af herredets elvedrag samler sig i Storelven, som
under navn af Slettedalselven kommer fra Ullensvang og i
sydlig retning gjennemstrømmer den vakre, flade Slettedal, indtil
den i flere vandfald sænker sig til det lille Storlivand (0,70 km2),
hvor den optager den østenfra kommende Dalvasaa, som er afløb
for en mængde fjeldvande, hvoriblandt Holme vandet (0,73 km2)
og F ør s dal s vand et, og danner den mægtige S ul dal s f os;
nedenfor Storlivandet gaar vasdraget, som nu kaldes Storelven, gjennem
en trang dal’ først mod S, derefter mod NV, optager tilløb fra
Hereimsdalen og Austareimsdalen og træder endelig med sydvestlig
retning ud i den aabne bygd i »indre Saude«, hvor den falder i
banden af fjorden. Aabøelven eller Nordelven samler
vandløbene fra deii sydvestlige del af Vevlefjeldet og løber mod S gjennem
Aabødalen ud i Sandefjorden umiddelbart vestenfor Storelven. Af
mindre elve kan nævnes Moldeelven, Maldalselven og
Sagaaen, der alle gaar i fossestup ud over fjeldskraaningen paa fjordens
østside, samt Nes- eller Ris voldelven og S vandalselven, begge
paa dens vestside. Ferskvande findes i stort antal, men alle smaa
og intet større end de ovenfor nævnte. Deres samlede areal er
10,43 km2. Myrer forekommer navnlig i Slettedalen og Aabødalen
samt oppe paa heierne. —Det i dagen liggende berg er
forstørstedelen skifer, men under denne træder dog, navnlig i de lavere egne,
dels grundfjeldet, dels graniten paa mange steder frem. De løse
afleiriuger, som filides omkring Saudefjordens bund, bestaar af aur
og grus, og det dyrkbare jordsmon er derfor mestendels skarp
sandjord med et tyndt madjordlag. Paa enkelte gaarde forekommer dog
ogsaa lerjord. I de høiere fjelddale viser skiferen en paafaldende
overlegenhed i at frembringe en yppig plantevekst. Medens saaledes
Nordstøldalens beiter, der ligger paa gneis, kun har en ringe anseelse,
er derimod Aabødalen og Slettedalen, som dels hviler paa skifer, dels
har denne bergart i høiderne, almindeligvis regnede blandt
vestlandets, eller ialfald Ryfylkes, bedste sæterdale.
Folkemængden var i 1801 : 856; 1825: 1176; 1845: 1584;
1 865: 1899 og 1875: 1921. Naar det sidstnævnte indbyggerantal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
