Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 380
XI. Stavanger amt.
tænkes jevnt fordelt over det hele areal, kommer der paa liver
kvadratkilometer neppe 4 mennesker, og herredet hører saaledes til amtets
svagest befolkede distrikter. De beboede strækninger ligger
hovedsagelig ved blinden af Sandefjorden, navnlig i den gamle kirkebygd
samt omkring Storelvens udløb og paa de nederste 3—4 kilometer
af dens dalføre (Fløgstad-, Austareim- og Birkelandskredsene). Paa
nordsiden af Storlivandet er Hellandsbygden en afsides men tæt
grænd af fjeldgaarde, hvis beboere har sin færdsel til søbygden over
fjeldet, eftersom dalen er ufremkommelig. Vestenfor Saudefjorden er
Svandalen et højtliggende, men vel bebygget dalføre. Blandt
herredets befolkning fandtes i 1875 48 kvækere. — Herredets
matri-kul omfatter 51 gaarde (matr.-no.) med en samlet skyld af mk.
352,42 (urevid. dir. 202. 4. 21). Flere gaarde er sterkt udstykkede,
og den gjennemsnitlige matrikulskyld pr. brug er adskillig lavere end
i amtet sedvanligt. Skylddalerens salgsværdi kan for aarene 1852
—80 anslaaes til kr. 2275 (jfr. side 374). Indmarksfællesskabet er
for den allerstørste del ophævet, hvorimod der endnu paa adskillige
gaarde findes fællesskab i buhager og fjeldbeiter. — De største gaarde
er Hovland, 12,25, R i s vold, 11,28, begge i den gamle kirkebygd
ved Saudesjøen; Fløgstad, 14,52, Aabø, 24,42, Hereim, 11,12,
Austareim (Østreim), 9,95, Birkeland, indre og ytre, 22,61, og
Søndenaa, 21,65, alle i den nedre del af Storelvens dalføre, de
fire første paa elvens vestre, de to sidste paa dens østre side;
endvidere A art un, 18,58, i Hellandsbygden, samt Mai dal (Moldal),
10,26, en høitliggende fjeldgaard paa østsiden af Saudefjorden.
I henseende til næringsveie er Saude i egentlig forstand en
fædriftsbygd. Agerbruget er af forholdsvis mindre betydning,
dels fordi jordbrugsmaaden endnu i regelen er gammeldags, dels fordi
den skarpe jord trænger megen og stadig gjødning. Flere af de
høiereliggende gaarde er tildels ogsaa udsatte for frost. Af poteter
avles dog omtrent, hvad der behøves, men korn maa kjøbes i stor
udstrækning, antagelig 1500 å 2000 hl. aarlig, hovedsagelig rug fra
Stavanger, undertiden ogsaa havre fra Finnø og Sjernerø. Derimod
er som nævnt kvægavlen af stor vigtighed og giver betydeligt
overskud i form af smør, ost og slagtekvæg. Herredet har nemlig
fortrinlige fjeldbeiter i Aabødalen og fremforalt i Slettedalen, hvor ikke
blot distriktets egne kreaturer, men ogsaa et betydeligt antal faar
og iwgnøt fra Nerstrand og øerne i Boknfjorden hver sommer føres
til beitning Sommerfodringen er derfor god, men vinterfodringen af
de talrige besætninger gjennemgaaende tarvelig, saa at udbyttet ikke
bliver, hvad det kunde være. Af faar og gjeder vinterfødes dog et
forholdsvis mindre antal end i nabobygderne. Derimod er det ikke
usedvanligt, at der fra Dalene og navnlig fra Lister og Mandal amt
0111 vaaren opkjøbes gjeder, som man lader græsse i fjelddalene for
atter om høsten at afsætte dem, dels til Stavanger, dels til
Østlandet; den i sommerens løb faldende mysost er nemlig let afsættelig
til forholdsvis gode priser. Angaaende kreaturhold og udsæd
henvises til tabellerne side 42 og 46. — Skoven er paa de fleste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
