Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Suledal herved.
Kvandal selven, som kommer fra et lidet vand øverst i Kvandalen
(hvilket gjennem Staavasdalen ogsaa har afløb til Telemarken) og
Bleskestadelven, der løber ud af det betydelige, i grænsen
mellem Bratsberg, Nedenes og Stavanger amter liggende Holme vand
(9,45 km2); d) Aaros- eller Vetrliuselven, der gjennem
Vetrhus-dalen danner afløb for flere smaavande nordenfor Snenuten; samt
endelig e) Kvildalselven, der kommer fra strøget omkring Saata
og gaar gjennem Kvildalen. Laagen forlader Suledalsvandet som en
mægtig strøm, der med betydelig vandmasse bugter sig ned gjennem
dalen og flere steder deler sig i flere arme; i den trange fjeldkløft
Gjuvet« paa grænsen mod Sand er den sterkt fossende, men faldet
er dog ikke større, end at laksen gaar op. Paa søndre side
modtager den tilløb fra det ovenfor nævnte Mosvand (2,16 km2). —
Herredets sydøstlige del gjennemstrømmes af Ulla-ei v en. som
udspringer af Holme- og St ein kil-van den e i Valle og gaar mod
SV, modtagende tilløb fra talrige fjeldvande i trakten søndenfor
Snenuten, under forskjellige navne til Nap v and et, antager nu en
mere vestlig retning, men bøier derpaa tvert af mod S og gaar
under navn af Valleaaen ind i Hjelmeland, hvor den falder i
Jøsenfjorden (jfr. side 362). Den optager fra S Pøileaaen, der
kommer fra Valle, og fra N en elv, der danner afløb for det
betydelige S andsetvand (6,6s km2) og de mange smaavasdrag, som samles
i dette bassin.
Den raadende bergart er over store strækninger skifer, navnlig
i de høiere liggende dele af herredet. Paa andre steder er skiferen
afskavet, saaledes at de underliggende formationer, grundfjeld og
gammel granit, er komne frem i dagen. Jordsmonnet i dalbunclen
bestaar saagodtsom overalt af en skarp sand- og grusjord med et
forholdsvis tyndt madjorddække af sandmnld.
Folkemængden var i 1801 : 1234; 1825: 1643; 1845:2030:
1865: 2125 og 1SV5: 2122. Befolkningen er hovedsagelig samlet
i selve Suledalen samt paa spredte steder rundt Suledalsvandet,
fornemmelig hvor sidedalfører kommer ned, saaledes i Kvildalen og
Vetrhusdalen paa østsiden, Hamrebøgrænden og Nesflaten paa
vestsiden samt Roaldkvambygden ved vandets øvre ende. Ogsaa paa
Hylsstranden og i Ulladalen findes enkelte bosteder. Derimod
eide udstrakte fjeldvidder ubeboede og ubeboelige, og naar folketallet
tænkes fordelt over det liele areal, bliver befolkningstætheden mindre
end i noget andet af amtets herreder (1,7 indb. pr. km2). — Efter
matrikulen af 1886 har herredet ialt 69 gaarde (matr.-no.) med
en samlet skyld af mk. 4 6 9,43 (urevideret dir. 239. 4. 15).
Gaardene er smaa, men til gjengjæld ikke meget udstykkede (19
matri-kulnuraere er endog udelte), og de enkelte brug liar derfor i
gjen-nemsnit en noget høiere matrikulskyld end ellers i amtet sedvanligt.
Middelprisen pr. skylddaler er for 1852—80 udregnet til kr. 3031
og har saaledes stillet sig høiere end i Ryfylkes øvrige herreder.
Jordfællesskabet er forstørstedelen ophævet, ialfald for indinarkens
vedkommende.
Norges land og folk. XI. 2 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
