Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 386
XI. Stavanger amt.
Af herredets gaarde skal her nævnes Suledal pre stega ard,
hvis egentlige navn er Vinje, af skyld mk. 6,45 (urevid. dir. 2. 4. 21),
beliggende paa en stor slette lidt nedenfor Laagens udløb af
Sule-dalsvandet (Osen), med noget skarp jord, hvilken dog er let at drive.
Dens udsæd er 11 å 12 hl. havre og 7 å 8 hl. poteter, og dens
kreaturhold 2 heste. 10—12 kjør og 30 faar. Furu, birk, asp og
or findes spredt omkring paa eiendommen, men skoven er lidet
veksterlig og aldeles utilstrækkelig. Gaardens laksefiske i Laagen
er i 1884 bortforpagtet for 40 aar mod en aarlig afgift af kr. 80.
— I bygden omkring kirken og prestegaarden ligger endvidere paa
■Laagens nordside Fisket j 011, 13,24, Ho f tun, 7,14, og Lunde,
14.25, og paa dens sydside Straape (Straabø), 12,93, Sørestad,
13,69, og Tjøsteim, 21,98, herredets største gaard. Længere ud i
dalen er Rit land (Risland), 11.73, og Foss, 14,64, medens man af
de ved Suledalsvandet liggende gaarde kan merke Veke (Vegge),
13.26, Øiestad, 9,85, i Kvildalen, formentlig amtets største
Skovgaard, G au te tun, 16,76, paa Nesflaten, samt Roaldkvam, 14,is,
paa en liden slette ved vandets øvre ende.
Agerbrug og navnlig fædrift samt skovbrug er befolkningens
vigtigste næringsveie. Om jordbruget gjælder, hvad der er
bemerket under Saude. Dog er kornavlen forholdsvis noget større,
og indkjøbet af kornvarer følgelig noget mindre end i sidstnævnte
herred. Foruden de sedvanlige vekster bruges adskilligt blandkorn;
endnu i 1875 bestod mere end l/i af saakornet af denne kornsort,
men det gaar mere og mere af brug. Suledal er bekjendt for gode
poteter samt for rige havreafgrøder, idet man ialmindelighed skal
regne en avl af 4 tdr. pr. maal. Frosten gjør stundom skade paa
de høiereliggende gaarde. Fædriften begunstiges af de gode
sommergræsgange, der findes næsten overalt i herredet, navnlig i
Grubbedalen og Kvandalen; dog kan Suledal i saa henseende ikke
paa langt nær maale sig med Saude. De fleste gaarde har ogsaa
gode fjeldslaatter, skjønt de tildels ligger langt fra bygden. Da
imidlertid kvægholdet er særdeles betydeligt, bliver vinterfodringen
ialmindelighed knap og afdraatten om vinteren forholdsvis liden.
Fædriften afgiver dog ikke ubetydeligt til salg navnlig af smør.
Gjedeholdet er betydeligt; der var en tid, da man efterhaanden
søgte at indskrænke det. men i de sidste aar er det igjen forøget.
Xogle uger af sommeren, nemlig medens slaatten foregaar i heien,
ligger næsten hele bygden tiisæters; derimod er det ikke
almindeligt, at kreaturer fra andre herreder modtages til beitning. Om
udsæd og kreaturhold se side 42 og 46. — Med skov er
Suledal rigere udstyret end noget andet herred i Stavanger amt.
Xogle faa kilometer ovenfor grænsen mod Sand støder man paa
elvens nordside paa større strækninger god furuskov (Ritlands-flaten
og Underbakke-grænden), der fortsættes til henimod kirken. Paa
elvens sydside er skoven tarveligere. Derimod er Suledalsvandets
bredder skovbevoksede paa alle for trævegetation tilgjængelige steder;
navnlig findes betydelige skovstrækninger i Kvildalen og ved vandets
øvre ende under Roaldkvam. Bestanden er hovedsagelig furu; dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
