Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjesdal herred.
389
Herredet liar et par legater af nyere oprindelse, nemlig
Rasmus Larsen Yasbus og hustrus legat til skolevæsenet ifølge reciprokt
testamente af 17 decbr. 1866, stadfæstet ved res. 23 juni 1885,
stort oprindelig kr. 2000, der nu med oplagte renter er steget til
kr. 2379, samt Paul, Bakkas legat til bedste for fattige, stadfæstet
under 19 juli 1887, til beløb kr. 800.
Ældre inddeling. Sidedal preBtegjæld har tidligere havt to
annekssogne, nemlig Saude og Røldal. Ved res. 18 decbr. 1848 bestemtes, at
Røldal skulde bestyres som et eget prestegjæld ved en konstitueret, og
ved res. 22 mai 1885 overgik det til selvstændigt prestegjæld, efterat det
allerede ved res. 10 mai 1862 var henlagt fra Ryfylke provsti til
Hardanger og Voss provsti. Saude sogn blev ved res. 24 april 1858 overført
til det samtidig oprettede Sand prestegjæld. I judiciel henseende faldt
den gamle Suledal skibrede sammen med den ved res. 11 aug. 1841
oprettede tinglag af samme navn, alene med den undtagelse, at de 4 i
niadalen iiggende gaarde tidligere var indbefattede under Hjelmeland
skibrede (jfr. side 89).
Fornlevninger. Gravhauger fandtes tidligere i, stor mængde paa
prestegaarden og de andre gaarde omkring kirken. De fleste er nu
ødelagte ; nogle er endnu levnede paa Gunnarsmoen imder prestegaarden, paa
Fisketjon og paa Hoftun. Paa ilen sidste gaard var i 1870 endnu over 20
hauger tilbage, deriblandt adskillige trekantede. I det nævnte aar
imder-sogtes endel af haugerne paa Hoftim og Fisketjon af antikvar Nicolaysen.
Der gjordes ikke betydelige fund, men hvad (ter fandtes, viste, at disse
haugsamlinger tilhorer den yngre jernalder. Forøvrigt kjendes hauger i
større antal paa Sørestad, Lunde, Steine og Ritland. — Med undtagelse af
et enkelt fund fra stenalderen tilhører alli’ de temmelig talrige i herredet
gjorte oldsagfund den yngre jernalder. Flere smaa fund af sølvsager fra
denne tid kjendes. Paa Herabakke fandtes 1857 en af to stænger snoet
armring af sølv, af vegt 75 gr. (Berg. mus.). Paa stølen Væting under
Helgenes er fundet en anden sølvarmring af samme slags arbeide, af vegt
04 gr., paa Braatveit 2 engelske sølvmynter af kong Aethelred II
(978-1016), en liden sølvring og et lidet hammerformet hængesmykke af sølv
en saakaldet Tors-hammer«, afb. i Norske oldsager fig. 679) m. m. Paa
ukjendt sted i Suledal er fundet en stor smykkenaal af sølv af simpelt
arbeide, oventil bøiet sammen i form af et kløverblad (afb. sammesteds fig.
681). De ’.! sidste fund er i univ. saml. Paa prestegaarden er i en haug
fundet endel jemsager (sverd, spyd, økse, kniv, mundbid m. m.) og en
liden betalingsring af guid (Stav. mus.). Paa Vaage er bl. a. fimdet et
par ovale spænder af bronce og ringen af en stor ringspænde af bronce
med ornamenter i irsk stil (afb. i Aarsberetn. 1879 fig. 50; ligeledes i
stav. mus.). Ogsaa paa gaardene omkring Suledalsvandets øvre ende er
enkelte fund gjorte, saaledes paa Roaldkvam (jernvaaben, Berg. mus.) og
paa Gautetun (et korsformet forgyldt beslag med irske ornamenter, fundet
jiaa Bakkene under Gautetun, univ. saml.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
