Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 388
XI. Stavanger amt.
Nesflaten findes gjæstgiversteder (»hoteller ). Trafiken over vandet
besørges siden 1885 af det lille dampskib »Suledal«, der har flere
anløbssteder paa begge bredder. Af rodelagte bygdeveie har herredet
3 km. kjøreveie og omtrent 22 km. rideveie: blaudt de sidste er de
ovenfor nævnte veie over Suledalseidet og gjennem Hvlsskaret.
Opefter fjelddalene og indover heiene fører i forskjellige retninger
flere tildels sterkt befærdede drifteveie, af hvilke enkelte fortsættes
videre over til de østligere amter. Fra Roaldkvani udgaar saaledes
fjeldveie: 1) gjennem Kvandalen og Staavasdalen mod NØ til
Haukelisætereu, 2) langs nordsiden af Sandvandet og Holmevandet
noget mere østlig til Flothyl øverst i Vinje, ved hvilken vei 2de
fjeldstuer er opførte og forsynes med brænde af det offentlige, samt
endelig 3) mod SØ over Meien til Breive i Bykle (den saakaldte
»Østmandsvei«), Til sidstnævnte bygd kan man ogsaa komme over
fra Vetrhus gjennem Vatnedalen. De fleste af disse fjeldovergange
er tildels meget højtliggende (Vatnedalsveien naar saaledes op til ca.
1280 in.) og kan først befares langt ud paa sommeren Endelig maa
det nævnes, at herredet ogsaa har direkte dampskibsforbindelse med
Stavanger, idet Yidvei paa Suledalseidet anløbes af de dampskibe,
der gaar ind til Hylen. Postaabneri oprettedes i hovedbygden i 1855
og paa Nesflaten i 1887.
Herredets 2de kirker er begge forholdsvis nye træbygninger
af den sedvanlige form, langkirker med taarn. Hovedkirken, der er
opført i 1850 paa prestegaardens grund, et par stenkast fra
bygningerne, eies af to privatmænd i bygden. Til samme ligger gaarden
Sandviken, som giver en aarlig indtægt af kr. 200, hvorhos
kirketienden udgjør kr. 145 i penge samt 83 kg. smør og 42S kg. havre
Nes kapelkirke, der ligger paa den forannævnte Nesflate under
gaarden Gautetun, hvor der allerede siden 1846 var særskilt
begravelsesplads, 3 km. nedenfor Suledalsvandets øvre ende, er bygget i 185:.
og tilhører kapelsognets indvaanere; den har ingen formue og kun
endel uvisse indtægter af kirkelige forretninger. - I henseende til
skolevæsen er herredet delt i 14 kredse med ialt 6 lærere.
Skolehuse Andes paa Herabakke, prestegaarden, Yidvei. Bakke, Austaraa
(Austraatt), Braatveit, Overskei og Bleskestad. To kredse har
lei-ede lokaler.
De kommunale udgifter var i gjennemsnit for aarene
1884—86 kr. 8643, hvoraf kr. 4023 til fattigvæsenet og kr. 2366
til skolevæsenet, medens den udlignede herredsskat androg til kr.
7760. Særskilt for 1886 blev der som skat udlignet kr. 7885,
hvoraf kr. 5349 paa indtægt efter forholdet kr. 6,04 pr. 100 skatbare
kr. Kommunens gjæld var s. a. kr. 1690, medens skatteydernes
samlede formue blev anslaaet til kr. 948,600. Antallet af
fatt’g-understøttede hovedpersoner har i aarene 1876—84 været i jevn
nedgang, fra 75 å 80 til ca. 50; middeltallet for den nævnte
ni-aarige periode var 66, hvilket udgjør omtrent 32 pro mille af
folketallet i 1875.
Herredsstyrelsen bestaar af 3 formænd og 9 repræsentanter.
Antallet af stemmeberettige de var i 1882 108 og i 1885 121.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
