- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
29

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

UK LIGG F.N HED,

INDDELING OG GRÆNDSER.

29

gaardene Espeland, Lønningen og Liland i Fane herred og
Bjelker-øen. Bukken, Lerøen og Sund i Sund herred.

Øen Selbjørn tilhorer herrederne Fitjar og Austevold.
Fjorden syd for øen kaldes nu Selbjørnsfjorden; gammelt navn paa
øen er Salbjçrn, genitiv Salbjarnar, af uvis oprindt^se. Efter
sprogformen kan navnet betyde: Sal-Bjørn, sammensat af salr,
sal, og dyrenavnet bjçrn: men hvorledes dette videre skal
opfattes, er ikke klart. Salbjçrn nævnes i Snorra-Edda.

Stolm i Snorra-Edda kaldes nu Stolmen, i Austevold herred.

Stolm kunde hænge sammen med folkesprogets stalme, stolme,
opsvulmen (især om melkesyge, overfylde af melk), hvortil verbet
stolma, løbe sammen, koagulere, om blod og lignende. De nævnte
ord har man henført til en rod med grundbetydningen «at
dryppe». Maaske er betydningen gruset jord, hvoraf der løber
ud vand.

Hundvaaka i Austevold herred er almindelig skrevet Hundvaagø
og har gammel form Hundvaka. Ønavnet betyder maaske øen med
mangfoldige fiskestimer, eller egentlig: øen med hundrede
fiskestimer. lste led er det samme som i oldnorsk hundmargir,
mangfoldige. Sidste led er at forklare af folkesprogets vak, en
fiske-stim, som viser sig oppe i vandfladen, et ord, der netop bruges
i Hordaland; i Ryfylke siger man: «makrelen gaar paa vak» eller
«makrelen vakjer», d. e. viser sig i vandfladen.

Ønavnet Huft i Austevold herred, nu Huften, skrevet
Rufferen, er* vel paavirkning fra det nærliggende Reksteren i Tysnes
herred.

Huft synes at være dannet af et gammelt navn for «hofte».

Sotren, Sotra, udtalt Saattra og Saattræ, kaldes Sotr i
Snorra-Edda. Store Sotren eller Sotra og Lille Sotren er navn paa to
oer, af hvilke den sidste tilhører Fjeld, den første baade Fjeld
og Sund herreder. Den i senere tid ofte anvendte skriftform
Sartor eller Sartorøen beror paa forvanskning, som mulig for en
del skyldes paavirkning fra ønavnet Sandtorr, hvorefter «Santor
sogn 1610 var benævnt. Oprindelig har kanske Sotr kun været
brugt out Store Sotren.

Om oprindelsen til navnet Sotr kan kun udtales usikre
formodninger.

Fenring er et navn fra middelalderen, der nævnes i
Snorra-Edda og flere steder. Fenring falder sammen med Askøen, der
nu er delt mellem Askøen, Herlø og Alversund herreder. Den
oprindelige betydning af Fenring kjendes ikke.

Langidalr, nu Langedaleu, er oprindelig navn paa det dalføre,
der gaar fra Nesttunvatn i Fane til Sørfjorden, og hvoraf den
største del udgjøres af det nuværende Arne sogn i Haus herred.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free