Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti
SONDRE BERGENHUS AMT
nanger grændsende strøg af Hardanger (Vikør og Samlandaiierad
nordligst i Jondal). Samnangr, soin oprindelig er fjordnavn. bliver
da at forklare i lighed med navnet paa nabofjorden HarÖangr
(sammensat med folkenavnet hprÖar), af et folkenavn og et ord
for «fjord> (angr). Efter denne opfatning maa man antage, at
Sam (na) land (ir) oprindelig har været bygdenavn, men dernæst er
blevet brugt om bygdens ældste og betydeligste gaard.
Stedsnavne i sagaerne. Af Hor^afylki var Hordaland den
fornemste del af fylket; indbyggerne kaldtes fortrinsvis hordar
(nu horder eller delvis striler) Nordhçröaland gik fra ßinganes,
grændsen mod Sogn, til Harösær, Korsfjorden, samt det
nuværende Korsnes paa Tysnesøen. Det indbefattede Guli, som
svarede til kirkjusökn Eyvindarvikr, Evenvik, strandene og dalene
omkring Gulen, tilligemed øerne His (Hisø), Hilda (Hileø),
Bjark-nesey (Børtnesø), Mjodm (Mjomen) og Sandey m. fl. øer i Gulen
herred. Sydligere laa Fjendsfjçrör i Fensfjorden og Matrsfjprdr
(Masfjord), tidligere kaldt Sandnes sogn m. m.; dertil kom Mykingar
sokn, Lindiåss, Lindaas, med den nuværende Eosenø, gammel form
Folgns, og Lygra, Lygren m. ru.; Ostr, den nuværende Ostero
tilligemed de til Haus præstegjeld horende dele af fastlandet paa
den anden side af Søndre Osterfjorden.
Bredderne paa begge sider af Osterfjorden kaldes Strauma
hvarf. Den ytre ørække fra Feöjar, Fedje, til Toftø, hvis gamle
navn maaske var Humla, var de tre store øer Bçd, Radø, hvoraf
en del kaldtes Sléttan, Halsna, Holsnø, og Fenring, Askø, m. 111. ;
Sotr, nu Storsotren, ofte skrevet Storsartor, og Lillesotren eller
Lillesartor; paa den nordlige del af den halvø, paa hvilken
Bergen ligger, gaar ind Steindarfjçrör. Her laa Birkilands og
Alreksstaöa sokn, Åsarnir, Aasene herred mellem Herløfjord og
Osterfjord; Langidalr eller dalen mellem Arnefjord og
Fjøsanger-pollen, og endelig Fani eller Fane sogn. Af fjorde og sund i
Nordhordland nævnes Guli, der delte sig i tre arme, Xoröguli,
Austrguli og SuÖrguli; midt i hovedfjorden laa Guley, og paa denne,
nær Eyvindarvik, holdtes sandsynligvis det berømte Gulathing.
Søndenfor disse øer gik Matrsfjprdr ind.
Fra Fjendsfjçrör gik Lygrisfjçrdr eller Lygrerfjprör ind til
Sæheimr, Seim, i den halvø, hvor Lindiåss ligger.
Hovedindløbet fra Matrsfjprdr gik gjennem Keilustraumr
(Kiil-strømmen mellem Fosenø og Bakø. Et andet indløb gjennem
Fosenstrømmen mellem Foseno og Rod (Radø) kom fra Fedja-os,
Fedjeosen. Mellem Rpd, Radø, og fastlandet, længst mod syd,
var Älviörustraumr, Alverstrømmen.
Hjeltefjord mellem Øigaren og de indre større øer kaldtes i
ældre tider rimeligvis Hjaltafjprör, den ophørte ved JAtli Sotr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
