- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
57

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NATURI.IG BESKAFFENHED.

57

ligger her den omtalte mærkelige række af øer, som kaldes
Øigaren.

Navnet er sammensat af øg, 0, og gard, gjærde, og betegner
denne række af øer som et gjærde mod havet. Det har følgelig
en betydning, der ligner skjærgaard, en række af skjær ud mod
havet, hvilket i Nordhordland ogsaa kaldes Havgard.

Den egentlige Øigaren er vel ørækken, som horer til Hjelme
og Herlø herreder, men hele den lange ørække fra Holmengraa
nordligst i Austreim til sydenden af Sotra ved Korsfjorden danner
tilsammen en øigard, hvis længde er 76 km. Ogsaa’ øerne i
Søndhordland i Austevold, Fitjar og Kømmel danner
fortsættelse af Øigaren, men billedet af et gjærde passer bedst paa
den nordlige del, hvor øerne ligger mere retlinjet, og hvor bredden
ikke er stor.

Kommer man fra havet ind mod Øigaren, sees flere steder
aabninger mellem øerne, der er låve, og mange sund fører ind
til Hjeltefjorden. Aller nordligst ligger øen Holmengraa med fyr.
som er anduvningsmærke, og det nordligste indløb til
Hjeltefjorden kaldes «ind Holmengraa». Fra havet sees og Fedjelandet
med Hellisø fyr, og i klart veir Eisfjeldet paa Holsnøen.

^Større øer i Øigaren fra Holmengraa til Sotra er Fedje i
Austreim, 7.3 km.2, Scelø i Hjelme, 6.il km.2, Alvø i Hjelme og
Herlø, 12.7 km.s, Breiviksa i Herlø, 6.5 km.2, Blumø i Herlø,
9.3 km.2, Toftø i Herlø, 7.2 km.s, Store Sotra i Sund og Fjeld,
173.2 km.B, og Lille Sotra i Fjeld, 16.5 km.2

Den raadende bergart i disse øer er gneis. Paa et par
steder er der gabbro. Øerne er som regel låve og nøgne; det
høieste fjeld paa denne lange ørække er Litaarnet paa Sotra i
Fjeld herred, 341 m. bøit.

Øerne har mange sund, viker og vaager, og foran de større
øer ud mod havet ligger der talrige mindre øer, skjær og boer.

Den nordlige del af denne ørække, eller den egentlige øigard,
er eiendommelig med holmer og nøgent bergland, graa knauser,
ur og lyngbrun ødemark. Af og til en liden markflek og nogle
rødtækkede eller graatækkede hytter, i vikerne rundt omkring
er der baadstøer med nøst og tjærede smaabaade. Hvor
dampskibene lægger til, er der en liden bryggestump laget af sten og
stokker ved svaberget. Omkring det graa bergland jager hvide
sjø-fugle; kjeld og viber tripper om paa holmer og skjær. Sjøen
sætter ind mellem øer og holmer, og skumsprøjt staar i storm
tilveirs om talrige boer og skjær.

Luften er kjølig, selv naar solen skinner klart, og havet skifter
farve under dens lys. Naar de graa skyer har ladet sit regn
strømme, og solen atter viser sig, glindser de vaskede fjeldknauser
i det blaa hav, og solen speiler sig i myrgrøfternes vand; skjæ-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free