Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
SØNDRE BERGENHUS AMT.
renes braat er grønt og hvidt, og ørandens vuggende tangbelter
er gule.
Det jordsmon, som er, er mest myr og aur, og paa de større
øer som Sotra tindes græsklædte dalbunde mellem graa klipper.
Store Sotra er uden skog med låve, men sterke fjelde og
spredte gaarde. Ogsaa Lille Sotra er nøgen. Imellem Lille
Sotra og Bjørøen i vest og fastlandet i øst ligger Vatlestrømmen,
hvor der er trangt og strømmen ofte sterk.
Søndenfor Bjørøen ligger den lille ø Tyssø, hvor i
middelalderen stod et af de saakaldte kongelige kapeller. Lidt længere
i syd ligger den lille ø Bukken, hvor der før var et gammelt,
bekjendt handels- og gjæstgiversted Bukken.
Øen kaldtes af fremmede sjøfolk Buck van Raa, hvor «Raa»
betyder reden, i modsætning til Buck van See, det er sjø, som
var navn paa øen Store Bokn i Ryfylke.
Fiskeri er en vigtig næringsvei i Oigaren og paa de
ovennævnte øer. Vigtige fiskevær er Fedje, Nautnes i Hjelme,
Blom-vaag i Herlø, Solsvik i Fjeld, Tælevaagen og Glesvær i Sund.
Lilldaashalvneil hænger kun ved det 2 km. brede Ostereid
sammen med det øvrige land. Halvøen, der tilhører Lindaas,
Alversund, Austreim, Hamre og Hosanger herreder, er ved fjorde
delt i flere halvøer, der alle har retning mod nordvest. Halvøen
er bygget af forskjellige krystallinske skifere, hvis strogretning
er mod nordvest, som halvøernes længderetning; dernæst optræder
felter af gabbro, nærmest labradorsten, hvis længderetning ogsaa
er imod nordvest. Halvøen naar i regelen ikke nogen betydelig
høide; Glalihavgen paa grændsen af Alversund og Hamre herreder
naar op til 432 m. I Seim sogn i Alversund herred vokser
boken vild og er skogdannende, den nordligste kjendte bøkeskog
i verden.
Paa nordvestsiden af Lindaashalvøen ligger flere større og
mindre øer, og i sundene er strømmen ofte sterk.
Radøen og Holsnøen sydvestlig for Lindaashalvøen ligner
denne forsaavidt, som fjordene og landet har sin længderetning
mod nordvest, og de bestaar af samme bergarter som
Lindaashalvøen, krystallinske skifere og gabbro. Radøen, som er 101 km.s
stor, tilhører Manger, Lindaas, Alversund og Austreim herreder.
Holsnøen, der hører til Alversund og Herlø, er 88.2 km.-’ stor.
Radøen er i det hele lav, kun enkelte fjelde naar over 200 m.
Holsnøen er heller ikke høi, dog naar det af gabbro bestaaende
Eisfjeld en høide af 315 m.
Vestlig for Holsnø ligger den lille o He>lø, hvor der
forekommer en af løse materialer bygget terrasse, hvorfor denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
