- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
59

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NATURI.IG BESKAFFENHED.

59

ø har forholdsvis mere græsbevokset laud end de omgive’nde
klippeøer.

Askøen, der er 88.4 km.-’ stor, tilhører Askøen og Alversund
herred. Øen er anderledes bygget end Radøen og Holsnøen,
idet den vestlige og midtre del af samme bestaar af
gneisberg-arter, medens der paa en strækning paa øens østlige del optræder
et felt af glimmerskifere og grønne skifere, og dette er den bedst
opdyrkede del af øen. Fjeldene er ikke høie; Askø signal naar
op til 217 m.

Seet fra havet er Askøen gold og nøgen, men i den indre
del af øen er der vakre landskaber med gaarde og en del skog.

Osterøen. som er den største ø i Søndre Bergenhus amt,
328 km.2 stor, tilhører Haus, Bruvik, Hosanger og Hamre
herreder. Øen har en lioksaa mærkelig beliggenhed i stor afstand
fra kysten, omgivet af fjorde med forskjellige retninger, saaledes
i øst, syd og sydvest Sørfjorden og Osterfjorden i nordvest.

Den nordøstlige del af øen bestaar af gneisbergarter; i den
midtre del af øen gaar fra omegnen af Bruvik kirke tü Hosanger
kirke et belte af lerglimmerskifere og grønne skifere, medens øens
sydvestlige del er forskjellige krystallinske skifere.

Øen naar sit, høieste punkt i Høgafjeld, 853 m. høit, paa
grændsen mellem Hosanger og Bruvik. Øen har steilt affald,
især mod Sørfjorden, saa bebygningen langs denne fjord er spredt,
men oppe paa øen er der nogle store vande og talrige gaarde,
især i øens midtre del paa skiferlandet.

Øens østlige og nordlige del falder bråt mod fjordene, og
der er kun sparsom bebygning langs dem. Den sydvestlige og
midtre del af øen har derimod mere dyrket land og tildels vakre
landskaber.

Bergenshalvøen har man kaldt den halvø, som ved Trengereid
mellem Sørfjorden og Samuangerfjord hænger sammen med det
øvrige fastland. Denne halvø tilhører herrederne Os, Fane,
Askøen, Bergens by, Aasene, Hamre, Haus og Samnanger.

Halvøen har en noksaa varieret naturlig beskaffenhed, fra
veldj^rket og noksaa tæt bebygget skiferland til høit, nøgent
gabbroland i Gulfjeldet, der naar en høide af 988 m., eller der
er høitliggende gneisland som Ulriken, 643 m. høi. Den vest
ligste del af Bergensbanen eller Vossebanen gaar gjennem denne
halvø, og en privat bane gaar fra Nesttun til Os i sydlig retning.

Nordligst i Nordhordlands fastland ligger landet nordvest for
Masfjorden, mellem denne fjord og grændsen mod Nordre
Bergenhus amt, i sydvest begrændset af Fensfjorden. Landet her
bestaar helt af gneisbergarter. Fjeldene tiltager i høide mod øst.
Naturen i Masfjorden er i det hele dyster, men der er ikke faa
vakre steder, og paa sine steder en mægtig natur. Masfjorden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free