Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRÆER OG FONNER.
81-
alder var gaaet frem omtrent Vs mil og lagt under sig en ikke
ubetydelig strækning af beitesmark for smaafæ.
I 1900 til 1904 gik Buerbræen tilbage, 4- 150 m. I 1904
■—05 var der ikke synderlig forandring. I 1906—10 gik den
frem, -)- 115 m., 1912—15 gik den tilbage, -4- 57 m.
Gaarden Buer har lidt meget af bræen. I 1744 flk den sin
skyld nedsat til 18 mark. Det er maaske paa denne tid, at
bræen udbredte sig saa meget, at den fyldte hele dalen indenfor.
Senere gik skylden op igjen til 4 daler 1 ort 4 sk., og saa
ned igjen.
I 1677 var der holdt aftagsforretning paa gaarden; gaardens
marker var ødelagt af skred og vandløb, og dens skyld blev
derfor nedsat fra 1 løb til 2 pd. 6 mark.
Blaadalsbræen ligger ovenfor gaarden Tokeim i Odda i en
fjelddal, som sænker sig ned fra nordvest mod sydøst. Isbræen
ender ved et lidet fjeldvand, kaldt Blaavatn, som ligger 1 034 m. o. h.
Isbræen har i det hele en heldning af 12° og en længde af
omtrent 1 km. fra øverst til nederst samt en bredde af 3—400 m.
Den sydvestlige side af dalen er en bråt fjeldvæg, nedover hvilken
der glider og styrter ismasser, som nedenunder danner en isbræ,
der forener sig med den øvrige bræ, hvorefter de løber ved siden
a.f hinanden ned til Blaavatn, hvor de løber sammen, og her er
en stribe af grus, sten og klippeblokke eller en midtmoræne.
Bondhusbræen i Mauranger i Kvinnherred kommer fra et
botn-formet parti af Folgefonnen og løber gjennem et trangt skar,
hvor dens bredde kun er omkring 100 m., og nedenfor hvilket
den udbreder sig vifteformet. Den har en rygformig forhøining
efter midten med svag heldning ud til siderne. Oppe i
fjeldkløften ser bræen ud som en af isblokke bestaaende ur. Dens
nedre rand er maalt ved forskjellige leiligheder, Forbes angiver
339 m., Sexe 320 m., Helland 309 m. og Rekstad 307 m. Bræen
gaar saaledes henimod 1000 m. lavere ned end grændsen for den
evige sne i denne egn.
Bondhusbræen er 1902—12 gaaet fremover, den høire side
-j- 120 m., den venstre ^f- 138 m.; fra 1912—15 er den høire
side gaaet tilbage -V- 56 m., den venstre 51 m.
Fra 1903 begyndte de fleste norske bræer at vokse; enkelte
bræer begyndte i 1903 at skyde sine ender fremover, og 1904
var fremrykningen paa bræerne almindelig, og sterkest i 1906—
07, men endnu i 1910 rykkede de fleste bræer frem. Fra 1911
—12 gik de tilbage.
Ovenfor Bondhusvatn gaar op en dal, Fonndalen, paa
amts-kartet kaldt Fosdalen, med et vand, Fonndalsvatn, og ovenfor den
igjen ligger en botn, som kaldes Pytten. En botn kaldes paa sine
steder i Hardanger en pyt.
6 — Søndre Bergenlms amt. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
