- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
82

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

82

SØNDRE BERGENHUS AMT.

I denne botn gaar ned en bræ fra Folgefonnen, hvis nedre
del ligger i en høide af 660 ru. o. h. Denne bræ har P. .4. Øyen
kaldt Pytbræen.

Folgefonnens store sne- og iskage trykker sin is ud til
ciderne, og hvor langt afhænger af undergrundens form og
tilførselen af is fra høiderne. Paa mange steder langs randen af
Folgefonnen sees smaabræer, der ikke naar ned i dalene eller
kun naar ned i sidedale.

Fra Sørfjord sees- flere saadanne smaa bræer paa
Folgefonnens østside, saaledes i høiden over gaarden Aase og en over
gaarden Digrenes i Odda og over gaarden Maage i Ullensvang.

Paa fjeldet ovenfor Digrenes, lige under Folgefonnen, ligger
der et lidet vand, Lausevatn. Paa vest- og sydsiden af vandet
skyder Folgefonnen sine jøkler ned i dette. Paa østsiden er
vandet begrændset af en fjeldkam, der rager mere end 5 m. op
over dette. Gjennem en trang fure i denne fjeldkam finder
vandet sit udløb. Foran fjeldkammens nederste (østside) lægger
der sig om vinteren en stor sneskavl.

Paa en mild dag, den 19de februar 1849, sprang dette vand
pludselig ud af sit leie, væltede sig tilligemed sten og grus
udover den foran liggende klippekant, sopte sneskavlen med sig og
styrtede med fart nedover mod sjøen, idet vandet i en vid
strækning raserede elveløbet paa begge sider. Vandet har fra hin
begivenhed faaet navnet Lausevatn. Man forklarer tildragelsen paa
den maade, at der fra randen af Folgefonnen pludselig er styrtet
ned i tjernet uhyre sneblokke, der har drevet vandet ud af
sit leie.

Under Hjuven paa Verafjeld i Ullensvang er der en bræ ca.
1 250 m. h.; lidt sydligere, ved Valaberg, forekommer omtrent
1 100 m. o. h. en isbræ, som ender med en omkring 16 m’, høi,
vertikal isvæg ovenpaa en 2—300 m. høi, steil fjeldvæg; udover
disse styrter af og til isstykker ned over klippevæggen og danner
ved foden en af nedstyrtede ismasser sammensat isbræ. Herfra
er til forskjellige tider hentet skibsladninger is ovenfor Bleie.

Paa Folgefonnens nordrand i Ullensvang hænger en isbræ
nedover en bråt, omkring 200 m. høi klippevæg, og hvorfra der
om sommeren alt i et styrter isstykker ned i et fjeldvand, som
heder Juklevatn.

Længer mod sydvest paa grændsen mellem Kvinnherred og
Jondal herreder ligger et vand, som ogsaa heder Juklevatn; ved
dette ligger en bræ, som ender med en 10 m. høi isvæg 975
m. o. h. Isstykker fra bræen driver om paa vandet.

I Urabotn i Kvinnherred, 4 km. østnordøst for Nordpollen i
Mauranger, ligger en bræ med den nederste rand 1036 m. o. h.

Paa fonnens vestligste punkt ved Bladhatten ser man ned i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free