- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
98

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

98 SØNDRE BERGENHUS AMT.

Paa Varaldsøen ligger en omtrent tre meter lang blok af
granit paa skiferlandet i en høide af 305 m. nedenfor
Vala-heims grube.

Som omtalt har skuringsmærkerne paa Hardangervidden en
vestlig og nordvestlig retning, men i den østlige del af
Hardangervidden synes bevægelsen at have gaaet mod øst.

Paa toppen af Skræken, der ligger paa sydsiden af
Langesjøen og er et af de høieste fjelde paa den østlige del af Vidden,
er der efter Rekstad meget sterk skuring med vakre stødsider
mod vest, saa der ingen tvil kan være om, at isens bevægelse
her har gaaet østover. Grændsen mellem den øst- og vestgaaende
bræbevægelse kan imidlertid ikke have ligget langt vestenfor
Skræken; thi paa toppen af Skaupsjønut, et høit fjeld som ligger
omtrent 10 km. i nordnordvest for Skræken, er der fremtrædende
skuring og stødsider, hvoraf man kan se, at bræbevægelsen har
gaaet mod syd 34° vest retvisende. Paa ostsiden af Skaupsjø og
paa fjeldheien mellem denne sjø og Halnevatn har bræbevægelsen
igjen gaaet østover; thi her ligger der spredt paa
grundfjelds-graniten ikke faa flytblokke af fyllit, som maa være komne fra
fyllitomraadet i vest og nordvest. Bræskjellet maa altsaa have
ligget tæt vestenfor Skaupsjøen. Paa Hellen ut, nordøst for
Hellevas-boden og paa det østlige af Nupseggen viser ligeledes skuringen,
at bræbevægelsen har gaaet østover. Dette er lige ved
vandskjellet mellem Telemarken og Røldal.

Alle disse iagttagelser giver os et begreb om isdækkets
udbredelse, da isens mægtighed var størst. Det har paa
Hardangervidden dækket høider paa 1700 m., og herfra har isens
bevægelse i den vestlige del været mod vest og nordvest, medens
den paa den østlige del af Vidden har gaaet østover.

Længer vestlig i amtet har isen helt oversvømmet Varaldsøen
og Siggen.

Den høide, hvortil friktionsstriber og vandreblokke
forekommer, og dybden af fjordene tillader os at faa en forestilling om
mægtigheden af isen i selve fjordene.

Da høiderne af skuringsmærkerne langs Sørfjorden naar op
til en høide af 471 m. og da dybden af Sørfjorden under disse
skuringsmærker er 392 m., skulde mægtigheden af bræen i
Sørfjorden have været mindst 863 m.

Da skuringsmærkerne paa Varaldsøen naar op til 569 m.,
og da dybden af Hardangerfjorden indenfor er 621 m., saa
skulde mægtigheden af isbræen i Hardangerfjorden have været
1 200 m.

Isen har under sin bevægelse mod vest vistnok i det hele
og store fulgt de dale, som de rindende vande før istiden havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free