Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
99-
udgravet, og saa har de uddybet disse dale og frembragt de
bækkenformede fordybninger, som nn optræder som indsjøer og
fjorde.
Samtidig med at bræerne har uddybet sit underlag, har de
udfyldt dele af havet udenfor kysten.
Hardangerfjordens største dyb er 800 m., men dybden i
havet udenfor i en afstand af 100 km. fra fjordmundingen er
kun 120 m.
At paavise, at der ved bunden af fjordmundingerne paa
havets bund ligger løse stene, er forsaavidt vanskelig, som man
maa hente stenene op fra dybet paa samme maade som man
henter op dyr og planter ved zoologiske undersøgelser, idet man
skraber dem op fra bunden.
Ved mundingen af Korsfjorden, Selbøfjorcjen og (hinnar
skjær-hullet (mundingen af Hardangerfjorden) er der af Helland fra
op-lodningsdampskibet «Hansteen» i 1874 hentet op ved skrabninger
en hel del stene, saaledes fra Gunnarskjærhullet i 175 m.s dyb
lerglimmerskifer, glimmerskifer, kvartsrig skifer med svovlkis,
finkornet granit og granit med hvid feldspat. Alt bergarter, som
er kjendt fra landskaberne langs Hardangerfjorden.
I Selbøfjorden er hentet op lignende bergarter,
forskjellige graniter, kalksten, kvartsit, ogsaa flint, i dyb paa 220 og
260 m.
Endelig er fra Korsfjorden i dyb paa 100, 186, 248 og 384 m.
hentet op en række bergarter, der vides at forekomme i
vedkommende fjelde inde i landet; men foruden disse mange
bergarter fandtes rød feldspatporfyr og rød sandsten samt flint, der
ikke vides at forekomme i fast fjeld i disse egne.
Foruden denne bevægelse af isbræerne ud igjennem fjordene
synes der engang at have foregaaet en bevægelse af is i den
norske rende, der strækker sig laugs Norges sydkyst; ved sit
forholdsvis store dyb afgrændser den landet fra de grunde partier,
som danner havbunden i Nordsjøen og mod syd henimod
Danmark.
Isbræerne synes under et afsnit af istiden at have fulgt den
uorske rende i Skagerak og videre rundt kysten, indtil den
udenfor Aalesund gaar ud i det store havdyb.
Bergarter fra Kristiania omegn samt flint forekommer hyppig
paa Jæderen og ogsaa længer nordligt, og disse bergarter er ført
langs kysten og rundt Lindesnes ved den bræ, som har fyldt den
norske rende, og flinten er sandsynligvis ført samme vei, maaske
fra en kridtformation, der var en fortsættelse mod nord af den
danske.
Der er saaledes foregaaet en transport af stenblokke fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
