Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
115-
i ur, er der aabninger opad og nedad i uren, som tillader luften
at cirkulere baade sommer og vinter, og der er derfor træk i
kaldeholene, idet der passerer luft gjennem dem. De er foruden
kaldehol ogsaa blaasehol eller blæsehnller. Den vei, som luften
tager gjennem kaldeholene, afhænger af den temperatur, som til
enhver tid findes i luften og inde i urens aabninger, og her
kommer de sædvanlige regler for ventilationen til anvendelse.
I en grube eller hule, som har to aabninger i forskjellig
høide, vil luften, hvis det er koldere ude i det fri end inde i
gruben eller i hulen, gaa ind gjennem den laveste aabning og
ud gjennem den øverste aabning.
Hvis derimod luften inde i hulen eller i gruben er koldere
end luften udenfor, saa er luften inde i gruben tyngre end luften
udenfor, og den vil da gaa fra den øverste aabning og komme
ud af den nederste.
Det er af samme grund, at luften i en ovn trækker op
gjennem skorstenen, fordi luften inde i ovnen er varmere og derfor
lettere end luften udenfor. Hvis derimod luften inde i ovnen
og i skorstenen er koldere, saa_ gaar luften den modsatte vei, og
hvis man da forsøger at lægge i ovnen, saa begynder den at
ryge, og først naar man har faaet luften opvarmet inde i ovnen,
gaar trækken den vei, man ønsker.
Regelen er da den, at naar luften ude er kold, trækkker den ind
gjennem den laveste aabning og ud gjennem den øverste; det
kan kaldes luftens vintervei. Er luften inde i uren koldere end
luften ude i det fri, gaar den ind gjennem den høiestliggeude
aabning og ud gjennem den laveste. Det kan kaldes luftens
sommervei.
Ved vintertid, naar den kolde luft søger ind gjennem den
lavere aabning, vil hulen afkjøles sterkt, og det vand, som silrer
gjennem uren, vil for en del fryse til is. At sne kan drive ind
i de kaldehol, som ikke er lukket, kan jo og hænde.
Den is, som danner sig i kaldeholet, er beskyttet ved taget
mod solen og mod det varme sommerregn. Saa længe der ligger
is i kaldeholet, vil luften derinde om sommeren være koldere
end sommerluften ude, og trækken eller luftdraget vil da tage
sommerveien eller ind den øverste aabning og ud gjennem den
laveste. Trækken vil være desto voldsommere, jo storre forskjel
der er i høiden mellem aabningen øverst oppe og den låve
aabning. Derfor staar der, som før omtalt, en kold træk ud af
kaldeholene om sommeren.
Luften, som om sommeren kommer ind gjennem den øverste
aabning, vil søge at smelte isen, og det kan hænde, at dette
^’kkes, men om vinteren vil den kolde luft, som kommer ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
