Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
SØNDRE BERGENHUS AMT.
gjennem den laveste aabning, frembringe ny isforsyning i disse
naturlige iskjeldere.
Der er saaledes intet paafaldende i, at vinterkulden under
gunstige omstændigheder formaar at trænge ind og gjøre sig
gjældende til et ringe dyb under overfladen.
Som regel gjælder dog, at man under overfladen i det faste
fjeld i forholdsvis ringe dyb finder aaret rundt en temperatur
som stedets middeltemperatur, hvilket for Osedalen vistnok vil
sige 6° C., og saa stiger temperaturen med 1° C. for hver 30 m.
man kommer dybere ned. En lignende stigning i temperaturen
finder man i tunneler, som drives under høie fjelde. Ved
Gott-hardtunnelen var der i fjeldet en temperatur af hele 31° C. Der
er vistnok grund til at antage, at der inde i de store dybe urer
i Osedalen er temperaturer, som svarer til stedets
middeltemperatur eller noget høiere.
Denne høiere temperatur inde i de aabninger i uren, hvor
der ikke ligger is, er vistnok grunden til dannelse af varmehol.
Naar det er vinter, og luften ude er kold, saa vil den søge
ind gjennem den laveste aabning og ud gjennem den høieste, men
paa veien vil den under paavirkning af den høiere temperatur
inde i uren blive opvarmet og vil komme ud ved den øvre
aabning som et varmehol, af en lignende grund som den, hvorfor
den luft, som kommer ud af en skorsten, er varmere end den
luft, som kommer ind i ovnen.
Stiger temperaturen ude i luften, saa vil forskjellen mellem
temperaturen ude i luften og inde i varmeholet blive mindre og
mindre, og om sommeren, naar luften ude er varm, vil
varmeholet ophøre at være varmehol. Naar det heder i den gamle
beretning i «Hermoder», at der i varmeholet i Osedalen er saa
varmt, at et menneske uden at fryse vil kunne opholde sig her
nøgent, saa er dette en stor overdrivelse.
Naar det i februar og marts er -r- 4 til 5° R. i luften, er
temperaturen i varmeholet kun -)- 3° C., og det er jo ingen høi
temperatur, men naar man fra 5 graders kulde kommer ind i 3
graders varme, saa foles forskjellen sterkt. Om sommeren er
der ikke stor forskjel paa temperaturen i luften og i varmeholet.
som de senere anførte maalinger viser.
Det er vistnok i de kolde og kjølige aarstider, at
varmeholet virker som saadant. Det var og om vinteren, man først
blev opmærksom paa samme, idet en mand, som om vinteren
satte fælder for røiskatte, mærket den varme luftstrøm.
Hertzberg lod anstille iagttagelser over temperaturen i
varmeholet i aarene 1824—26, og ordnes disse iagttagelser efter
aars-tiderue, saa faar vi følgende række: t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
