Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
121-
Ingen er mindre end 1.9 m. i diameter, og de er alle mere eller
mindre fulde af grus og store stene.
I Ulvik herred i Skrulen ved foden af Vosfjæren er der
jættegryder. •
I Folkedalen i Granvin herred er der store jættegryder.
Mellem gaardene Tveit og Maabø i Eidfjord herred er der et
gammelt elveløb for Bjoreio med flere jættegryder, af hvilke en
har form som et aflangt bassin med 12-m. i den længste diameter.
Fjeldet bestaar af gneisgranit.
Sydligt for det sted, hvor elven. Bjoreio begynder at løbe i
stryk ned til Vøringsfossen, er der en kløft med jættegryder.
I Kvam herred paa vestsiden af indløbet fil Fiksensund er
der ved gaarden Stokkeland en egformet fordybning, som kaldes
Gygrrævi; den ligger i skiferfjeld ca. 25 m. o. h. i dettes
umiddelbare nærhed, og der er saa bråt, at man helst maa have stige
for at komme op. Fordybningen har samme form som et halvt
eggeskal, hvis butte ende er vendt nedad.
Lavere ned under Gygrrævi er en fordybning i form af en
halv jættegryde. Fjeldsiderne er paa dette sted sterkt isskurede,
men selve fordybningerne ikke.
I Jondal er der jættegryder paa Torsnes, i Jondalselven og
ved Troldfossen.
Ved Storfossen i Bergsdalen i Evanger herred er en
jættegryde temmelig nær kanten af en større fjeldvæg. Den er 3.5 m.
dyb og ca. 2 m. vid.
Stenskred Og sneskred. Flere gaarde i Søndre Bergenhus
amt er udsat for stenskred og sneskred. Jordskred og lerfald er
derimod mindre hyppige. I mange meget bratte fjeldsider gaar
der hvert aar stenskred, og de hyppigt forekommende store urer
viser, at der i åarenes løb er ramlet ud umaadelige stenmasser
fra fjeldsiderne; men det er de skred, som er farlige for
gaardene, som lægges mærke til og erindres.
Sneskred forekommer, hvor bratte og tilstrækkelig høie
fjeldsider er dækket med overflødig sne og is.
Der er to arter sneskred, hvis aarsager og virkninger er
temmelig forskjellige. De benævnes kramskred og mjøll- eller
mjødlskred. Sjeldnere indtræffer en tredje slags skred, som er
benævnt rendeskavl eller skridskavl.
Kramsne er blød eller fugtig sne i modsætning til mjøll, tør,
let sne.
Kramskred opstaar, naar sneen tor paa undersiden paa grund
af høiere temperatur og glider ud. Sneras fra hustagene er smaa
efterligninger af de store fjeldsneskred. Som regel har denne
slags skred sine faste, a^rvisse «løiper», der er kjendt i bygderne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
